Hackere udvikler over 100 millioner typer malware på et år
Malware

Hackere har alene i 2021 udviklet over 100 millioner unikke former for malware mod Windows-enheder.

© Shutterstock

Hackere udvikler over 100 millioner typer malware på et år

I 2021 har cyberkriminelle udviklet over 100 millioner forskellige former malware til at angribe Windows-enheder. Det afslører en ny rapport.

Vi hører oftere og oftere om nye hackerangreb.

Angrebene kommer alle steder og omhandler ikke alene omfattende angreb som fx angrebet på det amerikanske olieselskab Colonial Pipeline, eller da Sveriges COOP-supermarkeder blev lagt ned.

Hackere forsøger også kontinuerligt at inficere vores telefoner med ondsindede apps, og vi bliver bombarderet med falske reklamer og lokkende e-mails, der skal få os til at hente skadelig software.

Men særligt Windows-enheder har stået for skud i år.

En ny rapport viser nemlig, at hackere har udviklet intet mindre end 107 millioner forskellige former for malware, hvis formål er at inficere Windows-enheder.

LÆS OGSÅ: Beskyt din mobil mod malware

Stor stigning fra 2020

Sikkerhedsfirmaet Atlas VPN har udviklet en rapport, der drager skræmmende konklusioner.

Rapporten, som du kan læse her, viser, at cyberkriminelle har udviklet over 100 millioner unikke former for trusler mod Windows-enheder alene i 2021, og vi har stadig en hel måned tilbage af året.

Tallet er ifølge Atlas VPN vokset stødt siden 2012, men 2021 slår samtlige rekorder. Rapporten afslører blandt andet, at hackere har udviklet 328.000 malware-trusler på daglig basis.

Der er således sket en stigning på 16.53 millioner unikke trusler på bare et år.

LÆS OGSÅ: Nu kan du forsikre dig mod cyberkriminalitet

Nemt at udvikle malware

Ifølge Atlas VPN er der en ganske god grund til, at antallet af malwaretrusler mod Windows-enheder er så højt i 2021. Det er slet ikke så kompliceret at udvikle skadelig kode, som det har været.

En hacker behøver heller ikke længere at være udstyret med imponerende programmeringsevner. I stedet kan de it-kriminelle nøjes med at købe malware-kode, der allerede er udviklet af andre og derefter tilpasse den.

Atlas VPNs rapport fortæller også, at det er historisk billigt at hyre hackere i dag. Fx er det muligt at købe en hacker på det mørke internet til blot 250 dollars pr. angreb.

LÆS OGSÅ: Her er hackernes nyeste fidus

Beskyt pc'en før uheldet er ude

Det bedste, du kan gøre, for at undgå at blive ramt af malware og virus, er at være på forkant og have gode sikkerhedsprogrammer installeret på pc'en på forhånd. 

De tjekker løbende din pcs tilstand og giver besked, hvis der er fare på færde fx hvis du forsøger at åbne en farlig fil eller tilgå en usikker hjemmeside. 

Vi anbefaler Komputer for alles komplette sikkerhedspakke, som består af seks programmer, som giver din pc en optimal beskyttelse. 

> Sikkerhedspakken finder du i Fordelszonen her

Du skal være logget ind i Fordelszonen for at få adgang til programmerne. Du kan få adgang med det samme for 29 kroner her.  

Måske er du interesseret i ...