Ransomware lukker hundredevis af svenske supermarkeder
Ransomware

Coop har lukket næsten alle butikker i Sverige som følge af et gigantisk ransomware-angreb i USA.

© Shutterstock

Hackerangreb lukker hundredvis af svenske supermarkeder

Et hackerangreb i USA har medført, at Coop måtte lukke næsten samtlige af sine 800 supermarkeder i Sverige.

Supermarkedskæden Coop har været nødsaget til at lukke lige knap 800 supermarkeder i Sverige. Årsagen er ikke sundhedsskadelige fødevarer eller vandskader, men et hackerangreb i USA.

Coops amerikanske softwareleverandør Kaseya er nemlig blevet udsat for et omfattende hackerangreb, som betyder, at Coops kasseapparater er ude af drift. 

Hackergruppen bag angrebet kræver 438 millioner danske kroner for at få systemerne op at køre igen. 

En ikke ukendt hackergruppe

Ifølge svenske Aftonbladet har hackergruppen REvil taget ansvaret for angrebet på Kaseya.

Det er den samme gruppe, som har taget ansvar for flere store ransomware-angreb det seneste års tid. Flere peger på, at gruppen kan holde til i Rusland, eftersom angrebene i høj grad har ramt amerikanske virksomheder, mens russere er sluppet.

Det aktuelle angreb kan ifølge eksperter have konsekvenser for tusindvis af virksomheder over hele verden, som er kunder hos den amerikanske softwareleverandør. 

Sikkert er det dog, at hackerangrebet har ramt en af virksomhedens store kunder i form af Coop.

LÆS OGSÅ: Hvad er ransomware?

Sådan er Coop ramt

Coop har måtte lukke næsten samtlige af sine supermarkeder i Sverige som følge af ransomware-angrebet. Det drejer sig om godt og vel 800 butikker.

Kaseya leverer it-løsninger til Coop, og ransomware-angrebet på leverandøren i USA har medført, at kasseapparaterne i de svenske Coop-supermarkeder nu er ude af drift.

Problemerne hos Coop opstod i fredags og er tilsyneladende ikke løst endnu. Coop skriver dog på sin svenske hjemmeside, at man arbejder intensivt på at løse problemet. 

LÆS OGSÅ: Russiske superhackere bringer Garmin i knæ

Omfattende ransomwareangreb

Hackerangrebet har tilsyneladende været ganske omfattende. I hvert fald i Sverige, hvor også tankstationer fra St1, en apotekerkæde og de svenske tog har problemer med kassesystemer og kortautomater, og det har fået den svenske forsvarsminister til at reagere:

“Det er meget farligt, fordi det rammer i menneskers hverdagsliv. Og det rammer sektorer som fødevareforsyning og andre grundlæggende forsyningsområder for samfundets måde at fungere.”

“I en anden sikkerhedspolitisk situation kan det være statslige aktører, der angriber os på det her område for at lukke samfundet ned og skabe kaos”, siger Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist til tv-stationen SVT.

Angrebet er også gået ud over selskaber i flere andre lande – heriblandt hundredvis af virksomheder i USA. 

Vil genskabe systemerne på en time

Hackerne har meldt ud, at de vil kunne genskabe Kaseyas systemer på blot en time, hvis de betaler løsesummen på 438 millioner danske kroner.

Det vides endnu ikke, om softwarevirksomheden vil betale løsesummen. I første omgang vil de forsøge at genskabe systemerne selv, lyder det. 

LÆS OGSÅ: Ransomware angriber ofte flere gange

Måske er du interesseret i ...