Google advarer: Gmail under massivt angreb

En ny svindelform har fået Google til at advare cirka 2,5 milliarder Gmail-brugere. Her forklarer vi, hvordan du undgår at blive det næste offer.

Gmail hacked

Det begynder med et opkald og kan ende med, at din Google-konto hacket. Gmail har advaret 2,5 milliarder brugere.

© Shutterstock / Sadi-Santos

Milliarder af mennesker bruger Gmail, fordi det er et af verdens mest gennemarbejdede mailsystemer – måske det bedste overhovedet.

Men når du læser dine mails, kan du aldrig føle dig helt sikker. Og nu er der en ny trussel, som er målrettet mod netop brugere af Googles tjeneste.

Det fortæller blandt mange andre New York Post baseret på en undersøgelse foretaget af Forbes.

Kunstig intelligens ringer dig op

Mens de fleste af os efterhånden har vænnet os til at være opmærksomme i indbakken - og er i stand til at gennemskue åbenlyse tegn på phishing som fx dårlig stavning - er det nye svindeltrick særligt drilsk.

Angrebsforsøget begynder nemlig slet ikke indbakken, men derimod på din telefon.

Hvis du bliver offer for den nye svindelform, ringes du nemlig op af en engelsk-talende supporter fra Gmail. Opkaldet går klart igennem og "personen" i den anden ende tal formfuldendt engelsk uden den vanlige indiske accent, som man ofte oplever ved falske opkald fra fx Microsofts support.

Sender dig en mail

Personen i den anden ende af røret er dog ikke virkelig, men i stedet robot baseret en kunstig intelligens.

Robotten fortæller dig, at din Gmail-konto er blevet kompromiteret og tilbyder at hjælpe ved at sende dig et link til en hjemmeside, hvor du kan genvinde kontrollen over kontoen.

Hvis du hopper på limpinden, får du snart efter den lovede mail, og klikker du dig ind på hjemmesiden, har du inden længe foræret dine login-oplysninger til svindlerne, som nu kan overtage din konto i ro og mag.

Advarer 2,5 milliarder brugere

Gmail har bekræftet den nye angrebsform og advarer nu sine over 2,5 milliarder brugere om at være opmærksomme på svindelen.

I forhold til tidligere svindelmetoder, er den nye så godt gennemført, at selv rutinerede pc-brugere og eksperter er i fare for at hoppe i fælden, hvis de ikke er opmærksomme.

Vær opmærksom på, at du kun har en uge til at genvinde kontrollen over din Gmail-konto, hvis du skulle gå i fælden.

Sådan sikrer du dig: Den rigtige metode

Den enkle metode til at bekæmpe den nye verdensomspændende svindelform er næppe overraskende: Smæk røret på!

Og ignorer så i øvrigt eventuelle opfølgende mails om at sikre din Google-konto.

Har du endnu ikke slået totrinsbekræftelse til i Gmail, bør du gøre det med det samme. Det giver dig en ekstra sikkerhed af din konto.

Sådan sikrer du dig: Den sjove metode

Hvis du er mere eventyrlysten, kan du også vente ti sekunder fra det øjeblik "personen" i den anden ende siger "Hello". Venter du så længe, vil den kunstige intelligens nemlig gentage sit "Hello" og dermed afsløre sig selv som en robot.

Husk i det hele taget at stoppe op i det øjeblik, du er på vej til at indtaste dine oplysninger et sted, som du ikke har 100 procent tiltro til.