Falske apps lukker spyware ind på mobilen
Ny spyware:

Falske apps, som udgiver sig for at være originale, lister spyware ind på mobile og overvåger dit privatliv.

© Shutterstock

Ny spyware læser dine beskeder - sådan undgår du at gå i fælden

En ny form for spyware har spredt sig til mange Android-telefoner. Den giver spioner mulighed for at kigge med, når du bruger dine programmer og apps. Har du styr på, om du er røget i fælden?

18. september 2023 af Tobias Emil Boborg Siemsen

En helt speciel og ny form for spyware har spredt sig på  Android-enheder over hele verden.

Forskere fra det slovakiske sikkerhedsfirma, ESET, har opdaget, at der ligger forskellige versioner af spywaren "BadBazaar" på mange Android-telefoner og -tablets. 

“Badbazaar” er et spion-værktøj, som giver udefrakommende mulighed for at tilgå dine chatbeskeder og overvåge dine aktiviteter på telefonen. Det skriver ESETs magasin, welivesecurity.

Den nye spyware kommer typisk ind på telefoner og tablets gennem malwareinficerede apps, som er hentet ned fra nettet.

Hvem er ramt af Badbazaar?

Den nye spyware er i de fleste tilfælde fundet i falske udgaver af de populære chat-programmer, Signal og Telegram.

Selvom der ikke er mange danskere, som bruger netop disse apps, kan vi ikke vide os sikre. 

For den kan også let gemme sig i andre apps, som udgiver sig for at være originaler, men faktisk er falske.

LÆS OGSÅ: Find nemt den rigtige app og undgå de falske

Hent aldrig mobil-apps på nettet

Spyware meget svært både at få øje på og fjerne igen. 

I langt de fleste tilfælde kommer spyware ind på din telefon, fordi du henter en apps fra suspekte sider på nettet og ikke fra de officielle app-butikker, Google Play og Apple App Store.

Komputer for alle anbefaler, at du aldrig henter apps andre steder end i din telefons app-butik. Her skal apps nemlig gennem en godkendelsesproces, før du som bruger kan hente dem. 

Scan din telefon for at undgå spyware

Hvis du mistænker, at der er kommet spyware ind på din mobil eller tablet, findes der heldigvis måder, hvorpå du kan scanne telefonen for spyware med et sikkerhedsværktøj.

Komputer for alle anbefaler appen Bitdefender Mobile Security til netop dette formål. Du finder appen til iPhone i Apple App Store og til en Android-enhed i Google Play Butik.

Når du har kørt en scanning af din telefon, er det en rigtig god idé at ændre dine kodeord.

Sådan undgår du spioner på mobilen

Det er i det hele taget altid godt at tjekke, om de apps du henter til dine telefon, er de originale. Det kan du fx tjekke ved at kigge på antallet af downloads og positive anmeldelser i enten App Store eller Play Butik.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du farlige apps på telefonen

Du kan også udelukke spioner fra din telefon gennem dine indstillinger. Ved at gennemgå listen af apps og tilladelser er det muligt at se hvilke enheder, der har adgang til din data.

Fremgangsmåden varierer alt efter din enhed, men er i næsten alle tilfælde sammenfaldende. 

Her ser du, hvordan du gør med en Samsung-mobil:

  1. Åbn indstillinger på din enhed.
  2. Tryk på Apps. (For nogle enheder er du nødt til at tjekke apps enkeltvis)
  3. Tryk på de tre prikker øverst til højre.
  4. Vælg Særlig adgang.
  5. Tryk på Installer ukendte apps, og se, om nogle apps har lov til dette.
  6. Tjek også feltet Apps til enhedsadministration, og sørg for, at ingen ukendte apps har tilladelse til dette.

Hvis guiden ikke passer til din enhed, så anbefaler vi at du klikker på artiklen nedenunder.

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du apptilladelser på Android og iPhone

Måske er du interesseret i ...