Pas på phishingmails fra Google og Microsoft
Pas på phishing:

Selvom afsenderen af en mail tilsyneladende er et etableret foretagende, skal du være på vagt i indbakken.

Pas på phishingmails fra Google og Microsoft

Hvis du modtager mails fra it-giganter som Microsoft og Facebook bør du være ekstra på vagt. Så er der nemlig stor chance for, at der er tale om svindel. Vi viser, hvordan du sikrer dig.

Hvem kan man stole på i indbakken? 

Vi ved måske nok alle godt, at mails fra nigerianske prinser og lovning om millioner af kroner ikke er reelle. Men hvad så, når afsenderen er én vi stoler på? Som fx gigant-firmaet Microsoft? 

Ja, så skal vi også være på vagt.

Og faktisk er der en helt del, der tyder på, at vi netop skal være ekstra på vagt, hvis en de store it-firmaer som Microsoft, Apple eller Facebook står som afsender på en mail, som vi modtager i indbakken.

Læs også: Forbrugere taber sag. Skal selv betale tusindvis af kroner i phishing-angreb

Kendte firmaer er et tegn på svindel

Ikke fordi de nævnte firmaer i sig selv er skurkagtige. Nej, tværtimod fordi svindlere bruger firmaernes gode ry og rygte til at give dig falsk tryghed. 

En mail, som tilsyneladende er fra Microsoft får dig nemlig til at sænke paraderne og dermed har du lettere ved at afgive private oplysninger ved fx at følge et link i mailen.

Det ved svindlerne, og det udnytter de, hvis de får muligheden.

Læs også: Ny funktion i Windows 11 beskytter mod phishing

Disse firmaer bruges mest til svindel

Sikkerhedsfirmaet CheckPoint har netop offentligjort resultaterne af en undersøgelse, der fortæller om, hvordan kendte firmaer ofte står som afsendere på tusindvis af svindelmails. 

Naturligvis er afsenderadresse falske og stammer ikke fra de nævnte firmaer.

Herunder følger CheckPoints liste over de mest bruger firmaer som "afsender" i svindelmails. Tallet i parentes viser, hvor store en andel af alle opdagede svindelmails, der udgav sig for at have den pågældende afsender.

  1. Microsoft (29%)
  2. Google (19.5%)
  3. Apple (5.2%)
  4. Wells Fargo (4.2%)
  5. Amazon (4%)
  6. Walmart (3.9%)
  7. Roblox (3.8%)
  8. LinkedIn (3%)
  9. Home Depot (2.5%)
  10. Facebook (2.1%)

Undersøgelsen er fra USA, så listen indeholder også et par firmaer, som næppe spiller den store rolle i mails til danske modtagere. 

Tendensen med kendte, troværdige afsendere ses dog også i Danmark, hvor falske mails fra de største banker og myndigheder som fx MitID og Sygeforsikringen Danmark florerer i stor stil.

Læs også: Luk helt af for phishing i browseren

Scam:
Scam:

Det er mails som denne, som svindlere sender ud i fx Microsofts navn for at narre os. Tjek altid afsenderadressen og udvis general skepsis. 

© Checkpoint

Pas på mails om "usædvanlig konto-aktivitet"

CheckPoint gør i forbindelse med undersøgelsen især opmærksom på én type svindelmails, der vinder frem.

Det er nemlig mails om "usædvanlig aktivitet" på fx din Microsoft-konto.

Den type mails støder vi ofte på fra netop Microsoft, Google og andre store firmaer, når vi fx har logget ind fra en ny enhed.

Men når du modtager mails om "nyt log-ind på din konto", skal du være ekstra på vagt, for ofte er det bare et svindeltrick, der lokker dig til at angive dine private oplysninger til svindlerne, når du klikker på et link i mailen.

Checkpoints hjemmeside kan du se undersøgelsen samt konkrete eksempler på svindelmails fra blandt andre Microsoft og Walmart.

CheckPoint foretog i øvrigt en lignende undersøgelse sidste år. Dengang var LinkedIn den helt store synder, hvilket vi beskrev i artiklen Pas på phishing: Her er de farligste tjenester.

Sådan sikrer du dig mod svindelmails

Selv når afsenderen ikke er et kendt firma, kan du risikere at blive udsat for svindel.

Når du tjekker mail, er der derfor en stribe tricks du skal kende for at sikre, at du ikke hopper i svindlernes fælder.

Fx skal du altid tjekke afsenderadressen og eventuelle links i mailen, inden du åbner og klikker. Du kan også sikre din computer med en komplet sikkerhedspakke, som blokerer for fx malware og virus, hvis det finder vej til din computer.  

Disse råd har vi samlet i artiklen "Seks råd sikrer dig mod spam, phishing og svindelmails."

Måske er du interesseret i ...