Kreditkort stjæles.
Tyveri:

Millioner af kreditkortoplysninger er faldet i de forkerte hænder og sælges til højestbydende på det mørke internet.

© Shutterstock

Danske betalingskort til salg på nettet - så meget koster dit stjålne kort

På nettet sælges kreditkortoplysninger i stor stil. Firmaet NordVPN har fundet ud af, at oplysninger fra over 12.000 danske kreditkort sælges til højestbydende.

5. juni 2023 af Steffen Nielsen

Det er ingen hemmelighed, at der sælges virkelig slemme ting på det såkaldte mørke net.

Det er ikke kun fysiske varer som våben og stoffer, der skifter hænder for store beløb i de lukkede forummer, hvor hackere og andre kriminelle mødes. Også private oplysninger af digital karakter sættes løbende til salg. 

Nogle af de mest kritiske oplysninger, der kan falde i de forkerte hænder, er kreditkortnumre, og netop denne datatype er mange penge værd på nettet.

> Læs også: 417 millioner telefonnumre lækket på Facebook

Svindlere sælger kortoplysniner på nettet

Firmaet NordVPN har netop undersøgt omfanget af svindel og salg af kreditkort på nettet. 

NordVPN har fået fingre i et datasæt på intet mindre end seks millioner kreditkort fra det mørke net og undersøgt, hvilke kort der er tale om, og hvad de er værd. 

Alle kortene har følgende til fælles:

  • Kortoplysningerne er på en eller anden måde lækket eller hacket og er faldet i hænderne på it-kriminelle.
  • Disse kriminelle har sat kortoplysningerne til salg på internettet

Et kort, der er til salg på mørkenettet, er endnu ikke blevet misbrugt. Men det øjeblik en handel med kortoplysningerne finder sted, er det meget sandsynligt, at de pågældende kort vil blive forsøgt brugt til køb.

> Læs også: Identitetstyveri: Sådan får du din identitet stjålet på nettet

Over 12.000 danske kreditkort til salg

Blandt de lækkede kort, som blev opdaget i undersøgelsen, er 12.468 danske, 12.055 kort fra Norge, 8.064 fra Sverige samt 2.321 fra Finland.

NordVPN regner dog med, at det reelle antal af stjålne kort til salg er endnu højere. 

Firmaet understreger, at oplysningerne om kreditkort ofte også er kædet sammen med fx oplysninger om offerets postadresse, hvilket gør situationen ekstra kritisk for den ramte.

> Læs også: Malware har stjålet en million koder

Så meget koster et dansk kreditkort

Salgsprisen for kortene varierer fra land til land. Men generelt er prisen høj.

Gennemsnitsprisen for de danske betalingskort, som sælges på det mørke net, er 122,09 kroner per styk.

Øvrige oplysninger om de danske kreditkort kan du læse i grafikken herunder:

12.468 stjålne kreditkort i Danmark

På NordVPN's hjemmeside kan du se alarmerende oplysninger om stjålne kreditkort.

© NordVPN

Ved at klikke på landkortet på NordVPN's hjemmeside, kan du se de tilsvarende tal for andre lande. 

Det er dog ikke muligt at se, om netop dine kreditkortoplysninger er blandt dem, der er sat til salg på et mørke net.

> Læs også: Snart kan Gmail tjekke din mailadresse på det mørke internet

Sådan undgår du at få dine kreditkort stjålet

Det vigtigste råd, hvis du selv vil undgå, at også dit kredikort falder i de forkerte hænder, er at bruge en god adgangskode og fx en adgangskode-manager, som fx Googles indbyggede

Mange kreditkort-oplysninger lækkes, fordi hackere får adgang til fx din Google-konto, og der kan se oplysningerne om dit betalingskort.

Derfor skal du koncentrere din indsats om at forebygge, at det ikke sker i fremtiden.

Vi anbefaler først og fremmest, at du henter din banks app ned på din telefon, så du løbende kan holde øje med, om der er mistænkelige bevægelser på din konto. 

Hos nogle banker fx Nordea kan du sætte app'en op, så du får en notifikation, når der bliver trukket penge fra kontoen. 

> Læs også: Totrinsbekræftelse halverer antallet af hackede Google-konti

Benyt tofaktor-godkendelse overalt

Hvis dine kreditkortoplysninger falder i de forkerte hænder, er du stadig sikret af tofaktor-godkendelse, fordi du typisk skal godkende et eventuelt forsøg på at bruge kortet til betaling - i hvert fald over et vis beløb.

Derfor for anbefaler vi, at du altid griber muligheden for at slå tofaktor-bekræftelse til på samtlige konti, du bruger. 

Tofaktor-godkendelse hjælper dig også præventivt, så it-kriminelle ikke kan logge ind på fx din Gmail-konto og få adgang til kortoplysningerne.

> Læs også: Sådan bruger du Google Authenticator til to-faktorgodkendelse

I det nye nummer af Komputer for alle 10/2023  kan du læse meget mere om, hvordan svindlerne stjæler din identitet på nettet, og hvordan du bedst muligt kan forhindre, at det sker. 

Du kan læse artiklen i Fordelszonen her

Du kan hæfte for 8.000 kroner

Hvis du opdager, at dit kort er blevet misbrugt til køb på nettet, har du gode rettigheder i Danmark.

Men du hæfter selv for op til 8.000 kroner, hvis du har godkendt handelen med tofaktor-godkendelse. Du kan læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fulde anbefalinger her.

Måske er du interesseret i ...