Udviklingen indenfor de elektroniske produkter, som vi skriver om i Komputer for alle, er for det meste en stille og rolig videreudvikling af allerede eksisterende ting.
Årets iPad i 2020 var for eksempel stort set magen til 2019-udgaven. Den nye model var blot en anelse hurtigere.
Den udvikling er fin nok, for med tiden forbedres produkterne alligevel markant. Prøv blot at sammenligne den seneste iPad med den første udgave fra 2010.
Men der findes også en type produkter, der ikke gider at vente på en gradvis udvikling over flere år.
Innovative produkter man husker
Det er den slags elektronik, der går nye veje, og ofte også inspirerer andre til at "låne" de gode idéer.
Vi har samlet en håndfuld af de mest innovative produkter, som vi testede i 2020.
Det er produkter, der overraskede og imponerede os, og det er også ting, som vi håber vil inspirere andre producenter til at bevæge sig en smule væk fra den slagne sti - bare en gang imellem.
> Læs også: Årets bedste opfindelser fra hele verden
Meural Canvas II: Få verdenskunst hjem i stuen
Meural Canvas II er en helt mat skærm, som er indrammet, så den ligner et maleri.
Når skærmen, som du kan se øverst i artiklen her, er tændt og viser et billede, skal man lige kigge en ekstra gang for at opdage, at det ikke er et rigtigt lærred, der hænger på væggen.
Du kan overføre billeder via dit trådløse netværk, så skærmen skal bare sættes i en stikkontakt og indstilles; så er du klar til at udstille kunst for millioner hjemme i stuen.
Meural Canvas II skifter selv mellem billederne, men du kan også springe frem til et bestemt billede ved at vifte med hånden foran skærmen.
> Læs vores test af Netgear Meural Canvas II
> Læs mere om Meural Canvas II, som blandt andet lader dig købe kunst på abonnement
Arlo Pro 3: Overvågningskameraet lyser hele indkørslen op
Arlo har udvidet sin serie af overvågningskameraer med en kombination af kamera og projektørlys.
Det har vist sig at være en god idé.
Arlo Pro 3 Floodlight Camera ligner hovedet på en hammerhaj bortset fra, at der kun er ét øje - nemlig kameralinsen, og den sidder i midten.
> Læs også: Hvad må jeg overvåge med mit overvågningskamera?
På begge sidder de kraftige lyspaneler gemt bag en hvid overflade. Det er ikke et kamera, som er nemt at gemme væk, men måske kan det også have en afskrækkende effekt, hvis det sidder meget synligt over din garageport.

Kameraet i Arlo Pro 3 Floodlight Camera er omgivet af et kraftigt lyspanel, som kan lyse hele indkørslen op.
© ArloLogitech Brio 4K giver knivskarpe videosamtaler
En verdenomspændende viruspandemi fik alle til at sidde hjemme, og pludselig fik webkameraer et kæmpecomeback.
Det bedste, vi testede i årets løb, var Logitech Brio 4K.
Du skal bare lige klipse kameraet fast på toppen af skærmen, sætte kablet i en USB-port på pc’en, og så er du kørende.
Kameraet har så høj en opløsing, at det er de færreste skærme i dag, der kan følge med: 4K er over otte millioner pxiels. Det er fire gange så mange pixels som Full HD, som stadig er opløsningen i mange skærme.
Du er altså fremtidssikret i nogle år her.
Madrassen giver dig overblik over din søvn
Det højteknologiske sengeunderlag Withings Sleep Analyzer er et lidt dyrt bekendtskab.
Til gengæld får du et virkelig nyttigt redskab til at undersøge din søvn.
Installationen foregår direkte i appen Withings Health Mate på din telefon, og det er både hurtigt og intuitivt at gennemgå. Herefter placerer du blot søvnmåtten under madrassen og lader den passe sig selv.
Næste morgen, når du åbner Health Mate-appen på din telefon, er resultaterne klar.
Søvnmåleren holder øje med din puls i løbet af natten, og deler din søvn op i let, dyb og REM-søvn. Du kan nemt trykke dig ind på de forskellige søvnfaser og se, hvornår du fx var vågen eller kun sov let.
Der er med andre ord alle de oplysninger, du har brug for, hvis du vil vide mere om dit søvnmønster, og det hele suppleres med en søvnkarakter fra 0-100, hvor 100 er den optimale søvn.

Du kan holde øje med din søvn i den overskuelige app, som følger med den avancerede søvnmåtte.
© WithingsRing Video Doorbell: Gennemtænkt dørklokke med internetadgang
I et moderne hjem skal dørklokken selvfølgelig også være koblet på nettet, og denne wifi-dørklokke fra firmaet Ring er solidt og praktisk opbygget.
En central funktion er, at du i den medfølgende app altid kan se, hvem der ringer på, eller hvad der ellers foregår foran din hoveddør.
Du kan besvare dørklokken, uanset hvor du befinder dig, og bruge din telefon til at tale med den, der ringer på. Du har altså altid din dørtelefon på dig, også når du er ude af huset.

Men den smarte dørklokke kan du altid se, hvem der ringer på din hoveddør. Du kan ovenikøbet tale med vedkommende via din telefon.
© Ring