Hvordan skifter jeg mikrofon?

Jeg har to mikrofoner, som jeg bruger på skift. Den ene bruger jeg noget oftere end den anden. Jeg synes dog, at Windows har en tendens til at ville benytte den anden mikrofon i stedet. Kan jeg udpege min foretrukne mikrofon i Windows?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Ja, det kan du i Windows’ lydindstillinger. Her vælger du en standardenhed (det vil sige en mikrofon), som computeren altid skal bruge som udgangspunkt. Bemærk, at du selvfølgelig stadig kan bruge den anden mikrofon, når behovet opstår. Det vælger du i det program, du benytter.

1

Højreklik på startknappen 1, og vælg Indstillinger 2.

2

Vælg menupunktet System 3.

3

Vælg punktet Lyd 4 i oversigten.

4

Find Vælg en enhed til tale eller optagelse 5. Hos os er den forkerte mikrofon 6 valgt.

5

Vælg nu den ønskede mikrofon i listen 7. Den er derefter din standardmikrofon.