3D-printeren flytter ind i hjemmet

Kun fantasien sætter grænser

Mulighederne med 3D-print er næsten uendelige. Du kan af tekniske årsager ikke 3D-printe flere meter høje objekter med en almindelig printer. Typisk kan begynderprintere lave print, der måler op til 25 x 25 x 25 cm. Hvad du printer, er til gengæld helt op til dig.

De fleste 3D-printere har foruden et indbygget indstillingsprogram også en tilhørende butik, hvorfra 3D-modeller gratis kan hentes. Ligesom tilfældet er med slicer-programmer, findes der også store tredjepartsdatabaser på nettet med tusindvis af gratis 3D-modeller af næsten alt, du kan komme i tanke om.

Det kan være en reservedel til støvsugeren, en smart holder til din mobiltelefon, figurer fra din yndlingsfilm eller en personlig nøglering med indgravering. 3D-modellerne kan du downloade til din pc og printe uden videre. Du skal bare have materialerne, der kræves til at udføre printet.

Hvis du er kreativt anlagt og har mod på det, kan du kaste dig ud i 3D-modellering og helt selv lave dine produkter fra bunden. Det er nemlig muligt selv at designe 3D-modellerne i gratis programmer som Tinkercad og Blender eller i mere avancerede værktøjer som Fusion 360. I 3D-programmerne kan du tegne alt, hvad hjertet begærer, og gøre selv dine vildeste idéer til virkelighed.

Ikke alle printere er ens

Hvor 3D-printere tidligere var forbeholdt virksomheder og universiteter med store budgetter, kan du i dag få brugervenlige maskiner til under 2.000 kroner. Der findes to hovedtyper af 3D-printere til hjemmebrug: Filamentprintere og resinprintere, og der er stor forskel på dem.

Filamentprinteren er den mest udbredte blandt privatpersoner. Den fungerer ved at smelte filament, som er en tråd af fx plantebaseret plast, og lægge den ud lag for lag. 3D-printere der bruger filament, kan lave forholdsvis pæne print, og du kan godt lave dekorative objekter med dem. De er dog bedst egnede til at lave genstande, der skal bruges i hverdagen. Det kan være beslag, kroge, tandhjul, knapper, stativer, hængsler eller små maskindele. Filamentprint kan tåle tryk, varme og slid, men overfladerne bliver ikke altid helt glatte.

Det gør de med resinprintere. De printer ikke med filament, men med resin, som er et syntetisk harpiksbaseret materiale. Når der 3D-printes, hærdes den flydende resin lag for lag af lys, og resultatet er detaljerede og glatte modeller, hvor kvaliteten ofte fremstår professionel.

Derfor er resinprintere populære blandt modelbyggere, miniaturemalere og smykkedesignere. Ulempen er bare, at resin er kemisk, lugter og kræver sikkerhedshandsker samt efterbehandling med vask og hærdning. Resinprint er altså mere besværligt, og derfor tager vi i denne artikel udgangspunkt i de mere enkle og udbredte filamentprintere.

Filamentets mange muligheder

At vælge filament er lidt som at vælge maling, og det kan ved første øjekast virke en smule forvirrende. For der findes nemlig en hel del forskellige filamenttyper, og hver type har sine egne styrker og svagheder.

PLA-filament er den mest almindelige form for materiale. Det er billigt, let at printe med og findes i mange forskellige farver. En rulle PLA-filament på et kilo kan købes for cirka 170 kroner, og et almindeligt print vejer som regel mellem 30 og 300 gram afhængig af størrelsen, så du kan fremstille mange objekter for pengene.

PLA er velegnet til pynteting, prototyper og hverdagsobjekter, hvilket er det, de fleste kaster sig ud i, når de begynder at 3D-printe. Ulempen er, at PLA ikke tåler høje temperaturer og kan blive blødt, hvis det udsættes for varme, så du bør ikke lave lysestager eller lignende med PLA.

Særligt filament tåler 100 grader

Vil du 3D-printe ting, der skal i kontakt med varme, er ABS-filament eller PETG løsningen. Begge filamenttyper er både stærke og varmeresistente, men de er også sværere at printe med. ABS er kendt for sin høje styrke og evne til at modstå temperaturer på omkring 100 grader, men materialet har en tendens til at krympe og slå sig, når det køler ned. Derfor skal printeren kunne holde en stabil temperatur, og mange bruger en lukket printerkabine for at undgå træk. Desuden afgiver ABS-filament dampe under print, som ikke bør indåndes, og derfor anbefales det, at du printer i et rum med god udluftning.

Ud over de almindelige materialer findes der mere specielle filamenttyper, som eksempelvis indeholder træfibre, metalpartikler eller selvlysende pigmenter. De kan give en flot overflade og unikke visuelle effekter, men de stiller også større krav til printerens dyse, temperaturindstillinger og din erfaring. Disse filamenter slider hurtigere på printerens dele, og det tager typisk ganske lang tid at gennemføre 3D-printet.

Et vigtigt aspekt af 3D-print, som du også skal kende til, er netop tiden. En 3D-printer arbejder ikke ligefrem hurtigt. Printeren bygger i lag, og jo flere detaljer du ønsker i dit produkt, jo længere tid tager det at skabe det.

Mange print vil være overstået i løbet af et par timer, men store print kan tage mange timer og endda op til flere døgn at gennemføre. Derfor kan det kræve en del planlægning at 3D-printe. Nogle sætter printeren i gang om aftenen og lader den køre natten over. Andre deler store modeller op i etaper og printer modellen i flere dele, som efterfølgende kan samles. Derudover kræver det lidt lavpraktisk forberedelse at få et tilfredsstillende resultat. Printeren skal stå helt lige, og printerens komponenter som byggeplade og filamentspole skal være fri for snavs.

Fremtiden for 3D-print

3D-print har allerede nu flyttet sig en hel del, siden vi første gang hørte om det. Teknologien blev egentlig allerede opfundet i 1980’erne, men dengang var det forbeholdt professionelle og virksomheder. 3D-print er først blevet rigtig udbredt blandt almindelige forbrugere de seneste år.

I dag kan vi fremstille meget med en 3D-printer, og den udvikling vil efter alt at dømme kun fortsætte i fremtiden. Industrien er begyndt at arbejde med 3D-print i metal og beton. Der bygges huse med gigantiske printere, og forskere i biologi eksperimenterer med at 3D-printe væv og organer. Og hvem ved, hvad vi kan 3D-printe på hjemmekontoret om bare få år?