Min USB-nøgle overfører for langsomt

Jeg overfører ofte store filer til og fra min USB-nøgle, men jeg synes, det går meget langsomt. Kan jeg gøre noget, så det går hurtigere?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Der findes et Windows-trick, som kan gøre overførslen hurtigere ved at gemme filer midlertidigt på pc’en. Det kræver dog, at du ikke pludselig trækker USB-nøglen ud under overførslen, for så kan data gå tabt.

1

Højreklik på USB-drevet 1 i Stifinder, og vælg derpå Egenskaber 2.

2

Udpeg nøglen 3 i listen, hvis listen vises, og vælg Egenskaber 4.

3

Klik derefter på Skift indstillinger 5.

4

Vælg Politikker 6, og sæt markering ved punktet Bedre ydeevne 7. Gem med Anvend fuldt af OK. Filoverførsler til og fra USBnøglen bliver nu hurtigere.

5

Når du efter en overførsel vil fjerne nøglen fra pc’en, klikker du på pilen 8 fulgt af ikonet Sikker fjernelse af hardware 9. Vent på, at Windows giver dig lov at fjerne nøglen.