Min USB-nøgle bliver ikke vist

Når jeg tilslutter en USB-nøgle, kan jeg høre, at pc’en arbejder. Men nøglen vises hverken i Stifinder eller i Diskhåndtering. Jeg har læst et råd om at ændre drevbogstav, men det er jo umuligt, når jeg ikke kan se nøglen. Den fungerer fint på andre pc’er. Hvad gør jeg?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Din beskrivelse tyder på, at Windows ikke registrerer enheden korrekt. Vi tror derfor, at problemet skyldes driverne til pc’ens USB-porte. Disse drivere skal installeres forfra.

Til det formål skal du finde punktet “USB-controllere” i Windows-værktøjet Enhedshåndtering og der fjerne alle drivere én efter én, indtil problemet er løst. Det er en noget omstændelig løsning, men der er gode chancer for, at Windows derpå igen kan læse USB-nøglen.

1

Begynd med at højreklikke på startknappen i Windows 1.

2

Vælg menupunktet Enhedshåndtering 2.

3

Rul ned til bunden af listen, og klik derefter på pilen ud for USB-controllere 3.

4

Højreklik på USB-enhederne 4 efter tur. Vælg hver gang Fjern enhed 5. Bekræft med Fjern, og tjek, om USB-nøglen nu kan ses i Windows.