Microsoft har lavet et kort, der holder øje med udbredelsen af coronavirussen, COVID-19.
Kortet er en del af Microsofts søgemaskine Bing, og du kan både få statistik for verdens lande og se de videoer og nyheder om de enkelte lande.
På den måde får du let adgang til lokale informationer i andre lande.
Hurtigt overblik over Corona
Store røde cirkler markerer, hvor hårdt hvert enkelt land er ramt at virussen, og du kan klikke på et lands cirkel for at se detaljer.
Du kan zoome ind og ud på kortet, og det kan godt være nødvendigt for fx at se de specifikke tal for Danmark.
Kortet bruger blandt andet data fra WHO, USAs Center for Disease Control and Prevention og den tilsvarende europæiske organisation, ECDC.
> Læs også: Sådan klarer du corona-krisen ved pc'en
Tal kan ikke sammenlignes direkte
Du skal lige tage det forbehold, at tallene registreres forskelligt fra land til land, og det er ikke alle lande, der tester sine borgere lige grundigt.
Nyhederne trækkes fra Bings nyhedstjeneste, der løbende scanner nettet for nyheder på dansk fra de forskellige lande.
Du kan også klikke på links til YouTube-videoer om coronavirus i landet, du har valgt.
Du kan bruge COVID-19-kortet fra Microsoft på både mobil og pc ved at klikke her.
> Læs også: Corona-svindel i indbakken - sådan spotter du det