Disse hjemmesider skal du kende

Der findes et hav af gode hjemmesider derude, men særligt disse tre gør hverdagen nemmere og sjovere.

Tre gode hjemmesider:

Vi har samlet tre hjemmesider, som du straks burde bogmærke.

© noomie103 / Shutterstock

Internettet er fyldt med hjemmesider, der på den ene eller anden måde stimulerer os.

Nogle hjemmesider gør os klogere og giver os nye hobbyer, nogle hjælper os med hverdagens problemer eller lader os udfolde os kreativt, mens andre kun er til for underholdningens skyld.

Vi har samlet tre stærke hjemmesider, som burde være en del af enhver bogmærkelinje i browseren. De bliver i hvert fald brugt jævnligt her på redaktionen.

LÆS OGSÅ: Her er de tre bedste vejrtjenester

1. Ted.com: Bliv klogere af korte, knivskarpe foredrag

Måske har du hørt om de korte foredrag Ted Talks. Dem får du fri adgang til på hjemmesiden Ted.com.

Foredragene varer typisk cirka et kvarter og handler om en lang række emner inden for fx teknologi, videnskab og kultur og meget, meget mere.

Ofte er det eksperter inden for feltet, der holder foredragene, hvor de deler deres specialiserede indsigt og idéer med publikum – som regel på en tankevækkende måde.

Du finder Ted.com via dette link.

LÆS OGSÅ: 8 gratis apps du bør have på din mobil

2. Pixlr.com: Nem og hurtig billedredigering i browseren

Gode billedbehandlingsprogrammer koster som regel spidsen af en jetjager og kræver en kraftfuld pc. Det gør hjemmesiden Pixlr.com ikke.

Pixlr er et glimrende og brugervenligt værktøj til billedredigering. Den gratis hjemmeside har et væld af funktioner, som både passer til øvede og nybegyndere.

LÆS OGSÅ: Her er de bedste gratis programmer til billedbehandling

På Pixlr.com uploader du blot dit foto, og så kan du komme i gang med billedbehandlingen. Det fungerer både på mobil, pc og tablet, og du får fx mulighed for beskæring af fotoet, farvejustering og en række AI-funktioner, som blandt andet kan fjerne baggrunden på dit billede.

Pixlr.com er gratis, men nogle af funktionerne kræver en profil. Du kan også købe dig til ekstra funktioner.

Du finder Pixlr.com via dette link

LÆS OGSÅ: Her er den bedste mobil i 2024

3. Skyscanner.com: Spar penge på rejsen

Hjemmesiden Skyscanner.com samler priser fra et bredt udvalg af flyselskaber og rejsebureauer på ét sted, så du nemt finder de billigste flyafgange og hoteller.

I stedet for at skulle besøge flere hjemmesider for at finde den bedste pris, kan du indtaste dine rejseoplysninger på Skyscanner og få vist en omfattende liste med flymuligheder og hoteller.

Du kan også oprette en prisagent, som overvåger priserne og giver dig besked, når prisen på din ønskede flyrute falder.

Du finder Skyscanner.com via dette link.

LÆS OGSÅ: Kig på stjerner med smart app til telefonen