Lav din egen hemmelige hjemmeside
Hemmelig hjemmeside:

Vil du selv bestemme, hvem der har adgang til din hjemmeside? Vi viser her hvordan. 

Lav din egen hemmelige hjemmeside

Med Google hjemmeside-værktøj er det både hurtigt og nemt at lave en hjemmeside. Og du kan også selv bestemme, hvem der kan besøge den. Se her hvordan.

Normalt vil man gerne have så mange besøgende på sin hjemmeside som muligt. Fx kan man prøve at få sin hjemmeside til tops på Google, gøre den hurtigere og gøre den så nem at finde som muligt.

> LÆS OGSÅ: Få din egen hjemmeside til tops i Google

Men i nogle tilfælde er det lige omvendt. 

Der vil du ikke have hvem som helst til at snuse rundt på din hjemmeside. Det kan fx være, at hjemmesiden kun skal deles med medlemmerne i en forening eller måske med din familie.

I de tilfælde er det fordelagtigt at kontrollere, hvem der har adgang til hjemmesiden. Og det kan du faktisk nemt gøre i Googles Sites, som er Google gratis og ganske habile hjemmesideværktøj.

Lav din hjemmeside hos Google

For at lave en hemmelig hjemmeside, som kun særligt indviede har adgang til, skal du starte med at lave en hjemmeside i Google Sites.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kommer i gang med at lave en hjemmeside i Google Sites, kan du læse første afsnit af vores serie om Googles hjemmeside-værktøj i Fordelszonen lige her.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du selv en hjemmeside på 5 minutter

Når du har lavet og offentliggjort din første hjemmeside, er du klar til at dele den – og altså selv bestemme, hvem der har adgang til den.

Giv adgang til din hjemmeside

For at bestemme, hvem der skal have adgang til din hjemmeside, skal du bevæge musemarkøren op i menulinjen. Her skal du klikke på ikonet med en person og et lille plustegn.

Så åbner et lille vindue. Under Links skal du her klikke på Rediger. Under Offentlig version af website skal du nu vælge Begrænset.

> LÆS OGSÅ: Er din hjemmeside hurtig nok?

Herefter skal du ovenfor indtaste mailadressen på de personer, du vil dele hjemmesiden med. Du skal dog være opmærksom på, at dem, du deler hjemmesiden med, skal have en Google-konto, før de kan logge ind.

Når du har indtastet personens mail, modtager de en mail i deres indbakke med et link, så de kan besøge din hjemmeside. 

Vil du læse hele vores serie om at lave en hjemmeside i Google Sites, finder du den i Fordelszonen her

> LÆS OGSÅ: Sådan gør du nemt videoer og billeder klar til din hjemmeside

Måske er du interesseret i ...