Med Google Sites er det nemt at indsætte indhold på din hjemmeside. 

Sådan indsætter du nemt indhold på din hjemmeside

Din hjemmeside bliver mere interessant med kort fra Google Maps, playlister fra Spotify, Facebook-opslag og lignende indhold. Se hvordan du indsætter det.

Med Google Sites er det nemt at lave sin egen hjemmeside. Det tager faktisk ikke mere end 5 minutter.

Har du endnu ikke prøvet at lave din egen hjemmeside med Google Sites, kan du lave mere om, hvordan du kommer i gang i vores artikel "Sådan laver du nemt din egen hjemmeside på fem minutter."

En hjemmeside bliver dog noget mere interessant, hvis du bruger lidt mere end 5 minutter. 

Så kan du nemlig også indsætte videoer, billeder, musik, Facebook-opslag eller noget helt andet. 

I Google Sites er det nemlig enormt enkelt at indsætte forskellige former for indhold, som lader de besøgende interagere med din hjemmeside. 

Sådan indsætter du indhold på hjemmesiden

For at indsætte indhold på din hjemmeside, skal du bruge såkaldt 'embedded indhold'. 

Det er en smart funktion, hvor du fx kan indsætte en video fra YouTube på din hjemmeside ved at kopiere noget kode og indsætte på din hjemmeside. 

Det er muligt at indsætte mange forskellige former for indhold. Herunder viser vi, hvordan du indsætter et offentligt Facebook-opslag. Nedenunder kan du se eksempler på de typer indhold, du kan indsætte. 

  1. Find det indhold, du vil indsætte, fx et Facebook-opslag, og klik på de tre prikker ved siden af indholdet. 
  2. Klik så på Embed eller Indlejr
  3. Kopier nu den kode, der kommer frem. 
  4. Åbn så Google Sites og klik på den hjemmeside, hvor indholdet skal indsættes. 
  5. Klik på Indsæt i menuen i højre side. 
  6. Herefter skal du klikke på Integrer
  7. Klik så på Integrer kode i det vindue, der åbner. 
  8. Indsæt nu koden i vinduet og klik så på Indsæt
  9. Nu kan du flytte indholdet rundt på din hjemmeside. 

Denne type indhold kan du indsætte

Der findes massevis af forskellige typer indhold, du kan indsætte på din hjemmeside. Nogle af de mest populære er videoer fra YouTube, kort fra Google Maps, spillelister fra Spotify og Google-kalendere.

LÆS OGSÅ: Test nemt hvor hurtig din hjemmeside er

Men kun fantasien sætter grænser, og der findes rigtig meget indhold på nettet, du kan embedde eller indlejre på din hjemmeside. Du finder et udvalg af værktøjer i boksen herunder.

Disse typer indhold kan du fx indsætte på din hjemmeside:

  • Opslag fra Instagram
  • Tweets fra Twitter
  • Facebook-opslag
  • Videoer fra Youtube, Vimeo og lignende
  • Playlister og albums fra Spotify
  • Kort fra Google Maps
  • Kalendere fra Google Kalender
  • Dokumenter fra Google Docs
  • Opslag fra Pinterest
  • Ure og nedtællinger
  • Vejrudsigter
  • Livevideoer fra fx offentlige overvågningskameraer

Kom godt i gang med din egen hjemmeside

Du kan let lave din egen hjemmeside fx i forbindelse med en familiefest, til en forening eller for at vise din hobby frem. 

Med Google Sites er det meget let at komme i gang, og der er mange muligheder for at lave din helt personlige hjemmeside. 

I magasinet Komputer for alle har vi skrevet en artikelserie i fire afsnit, som guider dig gennem tilblivelsen af din hjemmeside i Google Sites. 

De første tre afsnit har allerede været bragt - fjerde og sidste afsnit kan du læse i blad nummer 7/2022, som udkommer i starten af april.

> Læs artikelserien om at lave din egen hjemmeside i Google Sites i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...