Google Sites - Hvordan laver man en gratis hjemmeside? Det forklarer vi her.
Lav din egen gratis hjemmeside:

Det tager ikke mere end 5 minutter at lave en gratis hjemmeside med Google Sites. 

© Shutterstock

Sådan laver du din egen hjemmeside

Med tjenesten Google Sites kan du lave verdens nemmeste hjemmeside til fx din forening, en fødselsdag eller et fælles fotoalbum – helt gratis.

22. februar 2022 af Niklas Ernst

Det kan være et hyr at få koordineret kørselsvejledning, program, menuer og ønskesedler, hvis du fx skal arrangere en rund fødselsdag eller et bryllup med mange gæster.

Men det behøver slet ikke være så svært. Du kan nemlig let samle al den information, gæsterne skal bruge, på din egen hjemmeside.

Og med Google Sites er det nemmere end nogensinde før at lave en hjemmeside med billeder, video, kort og alt andet nødvendigt indhold. 

Sådan en hjemmeside vil også egne sig godt fx til en forening, en klub, en hobby eller hvad du nu ønsker at vise frem på nettet. 

Og det er endda ganske gratis at lave din egen hjemmeside. Det kræver kun en Google-konto.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en Google-konto

Hvordan laver man en hjemmeside?

Traditionelt set har det været forbeholdt dem, som har styr på kodning og programmering at lave en hjemmeside. De senere år er det dog blevet lettere for alle at få deres egen hjemmeside med forskellige tjenester på nettet.

CMS-systemer som fx WordPress er populære blandt bloggere, fordi det er relativt simpelt at lave en flot og professionel hjemmeside, og der er rigtig meget hjælp at hente til design og nye funktioner på nettet.

Men du kan lave din egen hjemmeside endnu lettere. 

Med Google Sites skal du faktisk bare trække det indhold over på siden, som du gerne vil have og trykke publiser, og så er du på nettet.

> LÆS OGSÅ: Google er ikke længere den mest populære hjemmeside på nettet

Hvad koster en hjemmeside?

Det er faktisk ikke ret dyrt at have en hjemmeside - heller ikke en professionel en af slagsen. De faste udgifter ligger kun på et par hundrede kroner om året, når først hjemmesiden er online.

Men hvis du skal ud og hyre nogen til at lave hjemmesiden, kan det koste en del.

En professionel hjemmeside kan koste alt fra et par tusinde kroner og op. Hvis du vil have en ordentlig og fuld funktionel hjemmeside fx til en mindre virksomhed eller butik skal du forvente en pris på ca. 20-50.000 kroner - skal den have avancerede funktioner kan prisen let blive dobbelt så høj.

Men for de fleste er det slet ikke nødvendigt at betale for en hjemmeside.

Hvis du fx blot vil vise dine feriebilleder eller din hobby frem, eller har brug for et sted at samle informationer om den næste familiefest, så behøver det ikke koste en krone. Der er dog begrænsninger på de gratis hjemmesider - du må fx gå på kompromis med fx hjemmesidens adressen på nettet - også kaldet url.

På Komputer for alle er vi glade for mulighederne i Google Sites, som gør det let at lave en simpel hjemmeside gratis.

Google Sites er nemt som en leg

Google Sites er genialt til at lave din egen hjemmeside, fordi du ikke behøver kende til kodning eller programmering overhovedet.

Systemet i Google Sites er bygget op som “hiv og slip”, hvor du blot vælger de elementer, der skal være på din hjemmeside, og efterfølgende flytter dem rundt med musen – præcis som det passer dig.

Det er et fremragende værktøj, hvis du skal lave en nem og hurtig hjemmeside fx til din forening,  dine feriebilleder eller næste fest. 

Hjemmesiderne i Google Sites er også meget lette at opdatere og vedligeholde, når du først har fået din hjemmeside på nettet.

LÆS OGSÅ: Test nemt hvor hurtig din hjemmeside er

Lav nemt og gratis din egen hjemmeside med Google Sites
Google Sites:

Brugerfladen i Google Slides er intuitiv og let at finde rundt i. Du kan tilføje en masse forskelligt indhold til din egen hjemmeside fx tekst, billeder og video. 

Hvordan opretter man en hjemmeside?

Når du er logget ind på din Google-konto, tager det kun et øjeblik at oprette din egen hjemmeside. 

Du skal blot åbne app'en Sites fra din Google-konto. Det gør du ved at åbne en ny browserfane i Chrome og klikke på prikkerne øverst til højre. Her vælger du Sites.

Nu kan du vælge at tage udgangspunkt i nogle af de skabeloner, som Google har lavet til dig - eller starte en blank hjemmeside. Det letteste er at starte med en skabelon - du kan altid ændre farver og layout senere. 

Så er det bare at gå i gang med at fylde indhold på din hjemmeside. I menuen til højre kan du se de forskellige muligheder, og du kan blot trække fx et billede eller en tekstboks ind, der hvor du gerne vil have det på din hjemmeside. 

Når du er klar, vælger du Publish øverst til højre, navngiver din side og så er din hjemmeside tilgængelig på nettet. 

I Komputer for alles guide til Google Sites lærer du mere om, hvordan du bedst bygger din egen hjemmeside gratis. 

Du kan se nærmere på vores guide til Google Sites her 

Indsæt indhold på din egen hjemmeside

Det er utrolig nemt at indsætte indhold, som du gerne vil dele med andre, i Google Sites. 

Det kan være være billeder i et galleri, en video fra YouTube eller måske et kort fra Google Maps med en adresse på, så det er nemt at finde vej.

Det er også nemt at lave undersider, så de besøgende kan klikke sig rundt på din hjemmeside og gå på opdagelse i dit indhold. 

Google Sites er nemt at bruge, og du kan sagtens udforske det på egen hånd.

Stor guide til din egen hjemmeside i Google Sites

Vil du gerne have lidt hjælp til at komme i gang, kan du i det nye nummer af Komputer for alle 5/2022 læse første afsnit af vores serie om Google Sites. Her lærer vi dig alt, der der at vide om Google Sites, i fire afsnit.

Du kan allerede nu læse første afsnit "Sådan laver du en hjemmeside på 5 minutter" i Fordelszonen her.

Det 4. og sidste afsnit er tilgængeligt fra slutningen af april 2022, når det har været bragt i det trykte magasin. Med de fire afsnit får du alle værktøjerne til at lave din egen hjemmeside. 

Måske er du interesseret i ...