Lad os med det samme slå fast, at den nye ultrabook fra ASUS bestemt ikke er blandt de billigste.
Til gengæld får du en lynhurtig i7-processor fra Intel, rigelig hukommelse og hele to SSD’er på hver 256 GB, der kører som én enhed. Lyden er fintunet af danske B&O, og skærmen byder på en opløsning, der er højere end Full HD. Det hele er pakket ind i en skal, der er så tynd og let, at det er en ren fornøjelse at tage den med på langfart.