Papirkurven kan ikke ses på Skrivebordet

Da jeg ville tjekke Papirkurven efter filer, som jeg havde slettet ved et uheld, kunne jeg ikke finde den på Skrivebordet eller i Stifinder. Hvad gør jeg så for at få overblik over mine slettede filer?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Når Papirkurven forsvinder fra Skrivebordet, skyldes det en indstilling i Windows, som er sat forkert. Her viser vi, hvordan du igen får Papirkurven på Skrivebordet, så du kan tjekke indholdet.

1

Hvis Papirkurven er væk, højreklikker du et tomt sted på Skrivebordet 1, og vælger Personlige indstillinger 2.

2

Vælg derpå Temaer 3 i indstillingsvinduet.

3

I næste vindue vælger du Indstillinger for skrivebordsikoner 4.

4

Sæt derpå en markering ved Papirkurv 5. Klik på Anvend fulgt af OK.

5

Højreklik på Papirkurven på Skrivebordet 6, og vælg derefter Åbn 7.

6

Papirkurven 8 åbner. Gendan en fil eller mappe ved at højreklikke på den 9 og vælge Gendan.