Hvordan installerer jeg opdateringen?

Jeg har forsøgt at hente opdateringen KB5065789 i Windows Update, men den går i stå undervejs, når jeg forsøger at hente den. Hvad kan jeg gøre?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Du kan forsøge at hente den fra Microsofts hjemmeside. Dér findes et såkaldt opdateringskatalog med installationsfiler til Windows-opdateringer. Du kan være heldig at få opdateret din pc ad denne omvej.

1

Besøg opdateringskataloget via linket komputer.dk/update. Søg efter den ønskede opdatering (her KB5065789 1), og klik på Search 2.

2

Find linket 3 som indeholder navnet på processortypen for din pc. I langt de fleste tilfælde skal du kigge efter noget med x64 4.

3

Klik på Download 5 ud for pågældende link.

4

Et lile vindue åbner. Klik efter tur på samtlige links 6. Ofte vil der dog kun være et enkelt link.

5

Alle opdateringsfilerne 7 hentes til din pc. Nu skal du klikke på dem én efter én i Stifinder og installere dem for at opdatere din pc.