Min pc tror den er et andet sted

Hvordan kan det være, at Windows hele tiden viser, at jeg befinder mig et andet sted, end jeg rent faktisk gør?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Din computer kan vise en forkert placering, hvis den såkaldte geoplaceringstjeneste i Windows er slået fra. Den hjælper programmer og Windows-tjenester med at bestemme din pc’s lokation. Vi viser, hvordan du slår tjenesten til igen, så placeringen igen bliver korrekt og gøres tilgængelig for pc’ens programmer.

1

Klik på startknappen. Søg efter tjenester 1. Vælg Tjenester 2.

2

Find Geoplaceringstjeneste 3, og højreklik på den. Vælg derefter menupunktet Genstart 4.

3

Når tjenesten er genstartet, skal du højreklikke på den igen 5 og vælge Egenskaber 6.

4

Sæt Starttype: 7 til Automatisk 8.

5

Klik derefter på Anvend 9 og OK 10. Nu bør computeren igen vise den rigtige lokation.