Pc’en slukker midt i et diasshow

Når jeg starter et diasshow fra mit feriealbum på min bærbare pc, slukker pc’en nogle gange af sig selv midt i visningen. Det sker kun, når pc’en kører på batteri. Kan jeg ikke vise diasshow uden at være tilkoblet strøm?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Problemet skyldes batteriindstillingerne på din computer, når den kører uden strømtilslutning. For at rette op på det skal du besøge Windows’ indstillinger for strømstyring.

1

Skriv først kontrolpanel 1 i Windows’ søgefelt. Klik derpå på resultatet Kontrolpanel 2. I næste vindue vælger du System og sikkerhed.

2

Vælg derefter kategorien Strømstyring 3.

3

Et nyt vindue åbner. Klik på Skift indstillinger for plan 4.

4

Klik på Skift avancerede strømstyringsindstillinger 5.

5

Nu vælger du Indstillinger for skrivebordsbaggrund 6 fulgt af Diasshow 7. Til sidst klikker du på Midlertidigt afbrudt 8.

6

Vælg Tilgængelig 9, og klik på Anvend 10 og til sidst på OK 11. Nu kan du afspille diasshow, uden at de bliver afbrudt.