Hvad kommer den nye Windows-udgave til at hedde?
Windows-?

Hvad kommer den nye Windows-udgave til at hedde? Nogle mener, at lysindfaldet på Microsofts billede fra invitationen til pressemødet danner et 11-tal - og gætter derfor på "Windows 11".

Gæt og vind: Hvad bliver Windows' nye navn?

Rygterne svirrer: Snart er det slut med Windows 10, men hvad hedder afløseren mon? Hvis du gætter navnet på den nye Windows-udgave, kan du vinde en præmie.

Microsoft har indkaldt til et stort pressemøde torsdag den 24. juni, hvilket straks har sat gang i flittige gætterier verden over. Nu kan du give dit bidrag til spekulationerne og måske endda vinde en rigtig fin præmie, hvis du rammer plet med dine spåmandsevner: 

Mange små spor fra Microsoft tyder nemlig på, at Windows 10 inden længe er fortid, og at Microsoft har tænkt sig at præsentere det "næste" styresystem på pressemødet. 

Men hvad kommer den nye Windows-udgave så til at hedde? 

Kun ganske få Microsoft-ansatte ved det endnu, men firmaet har gjort alt, hvad de kunne for at lede tankerne hen på "Windows 11" ved fx at indkalde til pressemødet kl. 11 lokal tid og samtidig udsende nogle pressebilleder, der med lidt god vilje kan tolkes som et 11-tal. 

> Læs også: Er Windwos 11 på trapperne? Her er hvad vi ved

Windows 11 eller Windows 365?

Men prøver de mon bare at snyde os? På Komputer for alles redaktion er gættelysten altid stor, og vi har selvfølgelig et par bud klar. Vores nyhedsredaktør Niklas Ernst regner fx med, at Microsoft én gang for alle dropper tallet i navnet:

- Jeg gætter på, at navnet bliver "Windows". Det er dejligt kort, godt og præcist og peger både bagud og fremad, siger han og bliver bakket op af Komputer for alles testredaktør, der har samme bud.

Andre gode forslag fra redaktionen lyder på det oplagte "Windows 11", "Windows Sun Valley" (som er projektets kodenavn lige nu), "Windows 365" (for at skabe større sammenhæng med firmaets kontorpakke) og "Windows One" eller "Windows Edge" (for at understrege, at henholdsvis OneDrive og Edge-browseren binder Windows-pc'en sammen med nettet). 

Nogle mere skeptisk anlagte vurderer dog, at navnet fortsat bare bliver "Windows 10" - og at Microsoft altså bare er ude på at skabe lidt røre frem mod præsentationen af den nye opdatering.

Gæt navnet og vind en powerbank

Tænker du det samme som os - eller har du et endnu bedre bud på navnet på den nye Windows-udgave? Vi sætter hele 5 stk. af vores populære 3-i-1 powerbanks med trådløs opladning på højkant i en gættekonkurrence.

Skriv dit bud på navnet i vores konkurrence herunder senest torsdag den 24. juni kl. 16.00. Vi udvælger vinderne blandt dem, der har gættet allermest korrekt (altså Microsofts endelige navn til styresystemet og ikke fx midlertidige navne eller kælenavne) og har skrevet en begrundelse. 

Du behøver ikke at oplyse din adresse. Vi kontakter vinderne på mail, så vi kan få en adresse at sende præmien til.

Hvis du ikke kan se konkurrencen herover, kan du deltage via dette link i stedet.

Måske er du interesseret i ...