kontaktløs betalingskort

De kontaktløse betalingskort indtog har resulteret i færre tilfælde af svindel med betalingskort. 

Kontaktløse betalingskort giver mindre svindel

Kontaktløse betalingskort gør det sværere for kriminelle svindlere at misbruge dit betalingskort og stjæle dine penge.

7. september 2018 af Martin Haverholm

Danskerne har for alvor taget de kontaktløse betalingskort til sig - flere end 80 procent af alle Dankort har i dag indbygget kontaktløs chip - og ifølge Nets’ tal er det godt for sikkerheden.

De kontaktløse kort gør det sværere for svindlere, da de ikke kan aflure din kode:

"Det har tidligere været en udfordring, at kriminelle målrettet forsøger at aflure PIN-koder, når man står tæt op ad hinanden ved bardisken i nattelivet, hvor det kan være svært at skærme af for sin kodeindtastning.

Er koden først afluret, stjæler den kriminelle kortet og hæver hurtigt store beløb i forskellige pengeautomater, indtil kortet bliver spærret. Med den store andel af kontaktløse betalinger mindskes den risiko markant," siger Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.

Svindel med betalingskort stiger generelt

Selvom de kontaktløse kort sjældnere bliver misbrugt, så stiger antallet af svindelforsøg generelt - men der bliver længere imellem de vellykkede svindelforsøg.

For at stoppe svindel med betalingskort arbejder Nets blandt andet sammen med politiet om at standse tricktyve og pirattaxaer. 

Desuden arbejdes der målrettet på at gøre brug af kort sikrere både på nettet og ved fx hæveautomater.

> Læs alt om sikkerhed her

3 tips til at undgå svindel med betalingskort:

  1. Brug det kontaktløse betalingskort, når det er muligt. Så har andre ikke mulighed for at aflure din pin-kode.
  2. Skal du taste din pin-kode, så hold øje med dine omgivelser. Tjek, at der ikke er nogen, som kan se tastaturet, og dæk med en hånd eller din krop, så ingen kan se din kode.
  3. Lær din pin-kode. Skriv den aldrig ned fx på en seddel i din pung. 

Mange butikker tilbyder i dag også betaling med MobilePay eller ApplePay eller lignende, hvor du betaler via din mobiltelefon. Her har du også mulighed for at betale kontaktløst ved blot at holde mobilen op foran visse betalingsanlæg.

Det er også en ganske sikker betalingsmetode - så snart du ikke skal taste en kode ind, når du står i butikken. 

Læs også: 4 apps, der erstatter dit Visa/Dankort

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis dit betalingskort bliver misbrugt. Læs mere her.

Få en komplet sikkerhedspakke med Komputer for alle

Ransomware, malware og virus rammer hver eneste dag computere over hele verden.

Sikkerhedsfejl i systemer, apps og ældre programmer efterlader døren på klem, så hackere kan snige sig ind på din computer eller smartphone og få adgang til dine mest personlige informationer og vigtige filer. 

Du kan selv gøre noget for at undgå dette, fx ved at installere et godt antivirusprogram, sørge for at have backup af computer og mobil og et velfungerende spamfilter, som automatisk luger ud i farlige og uønskede mails. 

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone. Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt. 

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...