Find skjult malware - giv pc'en et ekstra sikkerhedstjek

Selv det bedste antivirusprogram kan overse trusler. Derfor er det en rigtig god ide at supplere din beskyttelse med et ekstra tjek af, om noget har sneget sig ind på din pc.

© Growtika/Unsplash

Selv om du har et godt og gedigent antivirusprogram på din computer, kan det jo aldrig skade med en second opinion.

For fejl kan ske for selv den bedste, og det sker indimellem, at en listig virus, et stykke malware eller et rootkit formår at snige sig under radaren på computerens antivirusprogram.

I det tilfælde er det en god idé med en ekstra sikkerhedsforanstaltning – et ekstra tjek – for at være på den sikre side.

Et sådant sikkerhedstjek kan du lave med programmet Sophos Scan & Go, som kan bruges til at scanne efter de virus og programmer, som dit eget antivirusprogram af en eller anden grund ikke har fanget.

Programmet er også fremragende som et ekstra lag af sikkerhed, når du bruger en computer, som ikke er din egen.

Lav din egen sikkerhedsnøgle

Det er nemlig muligt køre Sophos Scan & Go fra en USB-nøgle helt uden at installere det.

Programmet er derfor oplagt at tage med dig, så du hurtigt kan finde ud af, om en fremmed computer er sikker at bruge.

Det er bare vigtigt at huske på, at Sophos Scan & Go ikke giver løbende beskyttelse – det scanner kun, når du sætter det i gang. Det skal altså bruges som en sekundær løsning eller til at rense et allerede inficeret system.

I guiden her viser vi, hvordan du bruger Sophos Scan & Go og laver en USB-nøgle med programmet.

Hent program

Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente Sophos Scan & Clean. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:

Vejledning

Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet.

Sådan scanner du din pc for skjulte trusler

Det er hurtigt at komme i gang med programmet Sophos Scan & Clean og lave din første scanning. Vi viser dig her, hvordan du gør.

1

Hent Sophos Scan & Clean på vores hjemmeside. Det ligger sig som en fil på din computer. Start programmet ved at klikke på filen SophosScanAndClean_x64 1.

2

Nu åbner et vindue. Klik på knappen Next 2, og klik på Next igen i det næste vindue.

3

Programmet har fundet en række filer, som det foreslår at fjerne 3. Er det ikke filer, som du eller dine programmer skal bruge, bør du fjerne dem. Klik på Next 4 for at fjerne filerne.

4

Klik igen på Next 5 for at fortsætte med at slette filerne. Herefter skal computeren genstartes, før at filerne kan blive fjernet helt.

5

Klik på knappen Reboot 6 for at genstarte computeren og fjerne filerne. Så er computeren scannet. Vi anbefaler, at du laver en scanning regelmæssigt, fx hver anden uge.

Tag programmet med på en USB-nøgle

Ved at lægge Sophos Scan & Clean på en USB-nøgle kan du nemt tage programmet med dig. Så kan du køre en sikkerhedsscanning, før du bruger en pc, som ikke er din. Se her, hvordan du gør det.

1

Indsæt en USB-nøgle i din pc og åbn den 1 i Stifinder. Programmet fylder cirka 14 MB, så du skal bare sørge for, at du har så meget plads på USB-nøglen.

2

Træk filen SophosScanAndClean_x64 2 over i det Stifinder-vindue, der viser indholdet af USB-nøglen.

3

Når filen er overført, kan du tage USB-nøglen ud igen og gemme den, til du får brug for at scanne en anden computer.

4

Når du vil scanne en anden pc, skal du sætte nøglen i en ledig USB-port på den. I Stifinder skal du nu åbne USB-nøglen og dobbeltklikke på filen SophosScanAndClean_x64 3.

5

Nu starter Sophos Scan & Clean og scanner computeren. Klik på Next 4 og følg så anvisningerne fra guiden “Sådan scanner du din pc for skjulte trusler”.

Hent magasinartikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.