Sådan opdaterer du din router fra TP-Link
Her viser vi, hvordan du logger på din router fra TP-Link og opdaterer firmwaren direkte fra styresiderne.
Åbn din browser, og indtast adressen til din router - det er typisk 192.168.0.1. Hvis der er en opdatering klar til routeren, vil du se det i øverste højre hjørne. Klik på Update.
Nu går opdateringen igang. Det er vigtigt, at du ikke slukker din router. Lad den blot arbejde med opdateringen i fred og ro. Når opdateringen når 100 procent, vil din router genstarte, og du bliver koblet fra dit trådløse netværk. Efter et øjeblik kan du koble på netværket igen, og så er din router sikret.