Sådan vil de kriminelle ramme dig i 2026

Kunstig intelligens har for alvor fundet vej ind i hackerens værktøjskasse. Med AI kan cyberkriminelle skræddersy svindelmails, der både er grammatisk korrekte og tilpasset dig som modtager.

Ifølge IBM’s X-Force-rapport fra 2024 bliver op mod 60 procent af disse AI-genererede phishing-mails åbnet, fordi de er svære at skelne fra ægte henvendelser. En anden voksende trussel er den udbredte brug af såkaldt deepfake-teknologi, hvor stemmer og videoer kan efterlignes ned til mindste detalje.

En række tilfælde har vist, hvordan svindlere med klonede stemmer har ringet til virksomheder og udgivet sig for at være chefen eller lederen af regnskabsafdelingen. I et eksempel udgivet af nyhedsbureauet AP News blev en amerikansk politiker klonet for at narre embedsfolk.

Samtidig bruges AI til at finde nye sikkerhedshuller i programmer og systemer – såkaldte zero-day sårbarheder – langt hurtigere end før. Ifølge universitetet MIT’s Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory er det muligt at automatisere hele angrebsplanen med sprogmodeller, så selv uerfarne hackere kan gøre stor skade.

Derfor må dine sikkerhedsvaner følge med udviklingen.

⚠️Sådan beskytter du dig

Når man står i situationen og modtager et opkald eller en besked fra et nært familiemedlem i knibe, kan det være svært at holde hovedet koldt – og endnu sværere at afsløre det, hvis der er tale om svindel.

Derfor anbefaler de fleste eksperter, at man internt i den tætte familie allerede nu bliver enige om et hemmeligt kodeord eller en hemmelig sætning, som ingen andre kender til.

Dermed kan du hurtigt finde ud af, om de, der kontakter dig, er en del af familien eller nogle svindlere.

Når en onlinetjeneste, som du er registreret hos, bliver hacket, kan dine oplysninger ende i et såkaldt datalæk. Det kan betyde, at brugernavn, adgangskode og nogle gange også dine betalingsoplysninger bliver lækket og solgt videre. Ifølge analysefirmaet Surfshark blev over 300 millioner konti lækket i 2023 alene.

Du opdager det måske først, når der pludselig trækkes penge på din konto, eller nogen logger ind på din konto i dit navn, og begynder at dele eller sende ting med dig som afsender. Ifølge Stanford University sker de fleste identitetstyverier som følge af netop datalæk, og det kan ramme dig, selv om du ikke umiddelbart har gjort noget forkert.

Dine oplysninger kan nemlig blive stjålet via tjenester, du har brugt i årevis fra netbutikker til mailsystemer, og de bliver ofte misbrugt længe, før det bliver opdaget.

Derfor er det vigtigt, at du bruger forskellige adgangskoder til alle de tjenester, du bruger, og slår totrinsbekræftelse til. Det gør det langt sværere for en hacker at udnytte dine data, hvis uheldet er ude.

⚠️ Sådan sikrer du dig

På siden haveibeenpwned.com kan du indtaste din e-mailadresse og med det samme få svar på, om adressen er blevet misbrugt i et datalæk.

Du kan også få besked automatisk, hvis du installerer programmet Abelssoft HackCheck på din pc. Så dukker der en advarsel op på Skrivebordet i Windows, hvis din konto er i fare.

De kriminelle er blevet langt mere snu, og det kan derfor være svært at skelne mellem ægte og falske beskeder. Phishing foregår typisk via e-mail, mens smishing lander på din telefon som sms’er – begge dele med ét eneste formål; at få dig til at klikke på et link eller afgive dine personlige oplysninger. De ondsindede mails og beskeder ligner til forveksling en besked fra din bank, en pakketjeneste eller en offentlig myndighed.

Klikker du på det indsatte link, kan du ende med at give svindlerne adgang til at hæve penge på dine betalingskort eller logge ind på de tjenester, du bruger.

Ifølge Europol bliver denne type svindel meget mere avanceret for hvert år, og kunstig intelligens bruges nu rutinemæssigt af de kriminelle til at formulere perfekt dansk i svindelbeskederne.

Dit bedste forsvar er sund skepsis. Klik aldrig på links i uopfordrede e-mails eller beskeder – slet i stedet mailen, hvis du ikke kender afsender.

⚠️ Sådan sikrer du dig

De falske beskeder gør ikke af sig selv nogen skade på hverken din telefon eller pc. Skaden sker først, hvis du følger de falske anvisninger i beskederne og fx klikker på et link eller indtaster dine oplysninger.

Derfor er den bedste kur mod svindlen, at du blot sletter de falske beskeder, og under alle omstændigheder lader være med at følge de indsatte links.

Både på din computer og mobiltelefon kan du møde falske advarsler, der påstår, at din pc eller telefon er inficeret med virus eller ransomware. Beskederne ser ægte ud, og de anvender ofte velkendte logoer, som øger troværdigheden, men formålet er naturligvis at få dig til at klikke på et farligt link eller betale for påstået hjælp, som du ikke har brug for.

På pc’en vil du ofte møde disse falske beskeder på bestemte hjemmesider eller som skadelige browserudvidelser, men der kan også i nogle tilfælde være tale om bannerreklamer, som er designet til at ligne en systembesked fra Windows eller et sikkerhedsprogram. På telefonen er der næsten altid tale om beskeder fra tvivlsomme apps, du selv har installeret, eller browservinduer, der kører i baggrunden på telefonen.

Ifølge det europæiske politisamarbejde Europol er der sket en stigning i brugen af scareware (skræmme-software), som udnytter folks frygt for at miste data eller penge, og især ældre mennesker rammes hyppigt.

Når du møder en alarmerende besked, bør du straks lukke vinduet uden at klikke på noget, og sørge for at have et opdateret antivirusprogram installeret på din pc og eventuelt også en effektiv sikkerhedsapp på telefonen. Så undgår du at blive snydt.

⚠️ Sådan sikrer du dig

Fordi advarslerne på din skærm er falske, kan de heller ikke gøre skade på din telefon eller pc. Skaden sker først, hvis du følger beskedernes instruktioner og klikker på links eller knapper.

Det vil nemlig ofte føre til falske sider, der forsøger at høste dine informationer eller penge. Derfor skal du blot sørge for at lukke for de irriterende vinduer, så du ikke ved et uheld kommer til at klikke på dem.

Der er sket en stigning i antallet af falske webbutikker over den seneste årrække, og derfor er det desværre ikke usandsynligt, at du selv på et tidspunkt vil ende i kløerne på de kriminelle sælgere.

Den kedelige tendens er hjulpet godt på vej af kunstig intelligens, som gør det nemmere end nogensinde for de kriminelle at skabe vellignende og troværdige butiksfacader på nettet.

De falske webshops ser helt ægte ud med flotte billeder og fine beskrivelser, der ofte også er på dansk, og du kan også være uheldig at se dem blandt de sponsorerede butikker i din Google-søgning.

Bag facaden gemmer sig svindlere, der vil have dine penge – enten uden at sende varer til dig eller med varer af dårlig kvalitet. Butikkernes bagmænd kan også stjæle dine betalingsoplysninger og bruge dem til svindel.

Ofte dukker de falske webshops op med populære tilbud eller mærkevarer til usædvanligt lave priser. Hvis prisen virker for god til at være sand i forhold til, hvad du normalt forventer, at varen skal koste, skal du være ekstra forsigtig og tjekke webshoppen grundigt efter i sømmene. Du kan blandt andet kigge nærmere på hjemmesidens kontaktinformation, læse anmeldelser på trustpilot.com, og tjekke, om siden bruger en sikker forbindelse, hvor starter med https://.

Et sikkert tegn på en falsk butik er manglende eller ufuldstændige oplysninger om firmaet bag. Hvis du ikke kan finde butikkens CVR-nummer, du oplever at hjemmesiden er dårligt opbygget, eller der er utydelige handelsbetingelser, bør du stoppe op og overveje situationen. Er du i tvivl, men ender med at handle på webshoppen, er det en god idé at bruge et betalingskort, så du kan gøre indsigelse mod købet hos din bank, hvis det viser sig at være svindel.

⚠️ Sådan sikrer du dig

Den bedste og mest effektive beskyttelse mod de falske webshops er din opmærksomhed og kritiske sans. De kriminelle bliver hele tiden dygtigere og dygtigere til at få butikkerne til at se ægte ud, så du er også nødt til at være endnu mere på vagt, når du ser et godt tilbud eller får tilbudt mærkevarer til langt under normalprisen.

På komputer.dk/2520 kan du læse syv gode råd til sikker onlineshopping.

Malware er skadelige programmer, der kan inficere din computer og mobiltelefon. De ondsindede programmer har mange indgange til dit udstyr. De kan komme ind via farlige mails, falske downloads eller inficerede hjemmesider.

Når malware rammer din enhed, kan virussen blandt andet stjæle dine personlige oplysninger som brugernavne, koder og bankoplysninger, eller gøre din computer eller telefon langsommere og mindre stabil. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du klikker på, når du tjekker dine mails eller besøger hjemmesider, og kun hente programmer fra troværdige kilder som komputer.dk.

Sørg også for at holde både Windows og dine programmer opdaterede, så producenterne har mulighed for at få lukket kritiske sikkerhedshuller, som kan gøre dig og dit udstyr sårbare. Det er også vigtigt, at du har et velfungerende antivirusprogram installeret på pc’en – fx Avast One Essential, som du kan hente på komputer.dk/2520.

⚠️ Sådan sikrer du dig

Det vigtigste værn mod malware er, at du sikrer, at din pc’s grundlæggende beskyttelse mod virus er på plads. Derfor bør du starte med at tjekke, at dit antivirusprogram er installeret og kører, og først derefter kan du overveje at supplere med yderligere programmer til bekæmpelse af malware – fx Malwarebytes Antimalware, som du kan hente på vores hjemmeside.

Hent programmerne på komputer.dk/2520