Corona svindel hjemmearbejde

Din pc er særlig sårbar over for svindel på din computer og mobil lige nu.

Sådan sikrer du din hjemmearbejdsplads

Danmark arbejder hjemme. Ellers i hvert fald de danskere, der har mulighed for det. Det giver en stribe ekstra sikkerhedsproblemer på pc'en. Få overblik her, så du genkender risikoen.

På et pressemøde i onsdags kom forsvarsminister Trine Bramsen med en kraftig opfordring til danskerne: 

"Tænk jer om, når I arbejder hjemme". 

Corona-virussens indtog har nemlig gjort danske virksomheder særligt sårbare over for svindel og andre digitale angreb.

Du arbejder hjemme og hackerne arbejder over

Hackere er nemlig også på arbejde, og noget tyder på, at de endda skruer op for intensiteten og kreativiteten. 

I hvert fald kunne Direktør Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed ved samme pressemøde fortælle om en stribe nye svindeltyper. 

Mange af dem har afsæt i netop corona-virussen.

Sådan sikrer du din hjemmearbejsplads

Din hjemmearbejdsplads har typisk ikke den samme gode sikkerhed som it-systemerne i den virksomhed, hvor du er ansat. 

Derfor er et ekstra vigtigt, at man er opmærksom - både i indbakken og på telefonen.

Vær opmærksom på links, der...

  • ... Beder dig om at bruge din Google-konto til at logge på
  • ... Opfordrer dig til at registrere eller aflevere personlige oplysninger.
  • ... Tilbyder ydelser du ikke har bedt om.
  • ... Rykker for betalinger af faturaer, du ikke kender til.

Sørg også for ikke at klikke på links i sms-beskeder, da risikoen også forekommer der.

Pas på Corona-phishing

Der findes også en del svindelforsøg, som bruger netop Corona-virussen til at forsøge at franarre almindelige borgere personlige oplysninger.

> Se detaljerede eksempler på det i denne artikel.

Corona phishing email

Det er mails som denne, du skal passe på. Her bliver du bedt om at klikke på et link, som fører dig til en falsk hjemmeside, hvor svindlere kan snige farlige programmer ind på din pc.

Sundhedsstyrelsen ringer ikke til dig

I Danmark har der allerede været en del rapporter om Corona-relaterede fupopkald, hvor svindlere har ringet folk op og udgivet sig for værre sundhedsmyndighederne.

Derfor bør du være ekstra opmærksom på ikke at afgive private oplysninger over telefonen.

Pas på fuphjemmesider

Der er også flere eksempler på professionelt udseende fup-hjemmesider, som installerer malware på din computer, når du besøger dem for at få gode råd om Corona.

Hvis du arbejder hjemme er netop en malware-infektion af din computer særlig farlig, fordi hackerne på den måde kan få adgang til din arbejdsplads systemer gennem din pc.

Hent programmerne i Sikkerhedspakken

Hvis din arbejdsplads tillader at du installere programmer på din arbejdscomputer, kan du med stor fordel installere programmerne i Komputer for alles Sikkerhedspakke.

Sikkerhedspakken består af seks programmer, som giver dig komplet beskyttelse af din pc. Alle med grundige vejledninger på dansk.

> Du finder sikkerhedspakken i Fordelszonen her

Husk, du skal være abonnent for at hente programmer i Fordelszonen.

> Endnu ikke abonnent? Få adgang i dag for kun 29 kroner!

Måske er du interesseret i ...