Microsoft Edge får indbygget endnu mere sikkerhed
Edge

Microsofts Edge-browser bliver nu mere sikker. 

Ny, smart sikkerhed i Microsoft Edge

Den nyeste udgave af Edge-broseren fra Microsoft byder på værktøjer, der virkelig vil hjælpe din pc's sikkerhed: En kodeordsgenerator og en ekstra smart beskyttelse mod læk på internettet.

Microsoft har taget et gevaldigt skridt i browserkampen mod rivalerne fra Google. 

Edge-browseren byder således nu på en indbygget kodeordsgenerator, som kommer med ubrydelige forslag til kodeord, når du registrerer dig på nettet – og husker dem for dig.

Nyheden er netop offentliggjort i dette blogindlæg på Microsofts hjemmeside.

Herunder viser vi dig, hvordan du bruger Microsofts nye værktøj. Bemærk, at du skal være logget ind i Edge først. 

Det bliver du ved at klikke på dette link i Edge, og vælg Log på.

> Læs mere om den nye Edge-browser her

Sådan får du Edge-versionen 88

Som udgangspunkt installerer Edge automatisk nye versioner på din pc, men det kan være, du skal genstarte browseren, før det slår igennem. Gør som følger.

  1. Besøg indstillingerne i Edge via dette link
  2. Klik på knappen Genstart, hvis den optræder. Hvis ikke er alt i orden.
  3. Efter genstart af Edge har du versionen 88 med indbygget kodeordshjælp.
Sådan får du bedre sikkerhed i Edge 88.

Når du har sikret dig, at du har version 88 af Edge, sakl du genstarte browseren for at komme i gang med de nye funktioner.

Edge forslår et sikkert kodeord

I den nye Edge kan du få kodeordsforslag, når du opretter dig på en ny hjemmeside. En funktion, du måske kender fra Google Chrome.

Når du skal til at indtaste et kodeord, ruller en menu ud, som vist på billedet herunder.

I menuen foreslår Edge et kodeord. Klik på det for at vælge det. Kodeordet er nu gemt i din browser og hvis du har synkronseret browseren til andre pc'er, er den også gemt der.

Det betyder, at du kun behøver huske kodeordet til dit Edge-login. Resten huskes for dig.

> Læs også: Derfor kan du ikke fjerne Edge

Edge foreslår dig sikre kodeord
Edge

Når du skal oprette et nyt kodeord et sted på nettet, forestår Edge et sikkert et af slagsen, som opfylder de gængse sikkerhedskrav.

Edge advarer dig om læk på nettet

Microsoft Edge byder nu også på en anden spændende sikkerhedsfunktion. 

For selv om du nu bruger utroligt sikre kodeord, hjælper det ikke, hvis den hjemmeside du besøger, er udsat for et læk. 

Flere gange om året bryder hackere gennem forsvarsværkerne og kommer i besiddelse af kontooplysninger. Måske dine næste gang?

Også dette har Microsoft taget højde for. Hvis din konto optræder i et læk, får du nemlig besked direkte i browseren. 

Det ser ud som vist herunder.

Edge advarer dig om sikkerhedslæk på nettet
Edge

Hvis din Edge-browser opdager, at et af dine kodeord er blevet lækket på nettet, får du besked om det. 


Du kan få flere detaljer om det pågældende læk. Derefter bør du vælge et nyt kodeord til de hjemmesider, der er ramt af lækket. 

Ønsker du et overblik over alle dine kodeord, sker det i indstillingerne i Edge.

Måske er du interesseret i ...