Med totrinsbekræftelse bliver din konto mere sikker
Giv hackerne en lang næse:

Med totrinsbekræftelse bliver det langt sværere for alle andre end dig selv at få adgang til din konto. 

© Shutterstock

Gør din Microsoft-konto sikker med totrinsbekræftelse

På få minutter kan du skærpe sikkerheden for din Microsoft-konto. Med totrinsbekræftelse bliver det nemlig ekstremt svært for hackere og it-kriminelle at tvinge sig adgang til din konto.

Bruger du totrinsbekræftelse, når du logger på din Microsoft-konto eller Outlook-konto? Nej?

I så fald gør du dig selv en bjørnetjeneste. 

Har du totrinsbekræftelse aktiveret, bliver din konto nemlig langt mere sikker og der med mere besværlig for hackere og ondsindede programmer at få adgang til.

Med totrinsbekræftelse skal du – udover at indtaste dit brugernavn og adgangskode – også godkende loginforsøget på din telefon eller tablet, når du logger ind på nye eneheder, eller logger ind fra en ny lokation, fx i udlandet.

Dermed er det kun dig, der kan logge ind på din konto, og hackere får det langt sværere.

Sådan aktiverer du totrinsbekræftelse på din Microsoft-konto

Og sikkerhedsfunktionen er ganske nem at sætte op. I vejledningen herunder viser vi dig, hvordan du gør. 

Inden du går i gang, skal du sørge for at downloade Microsofts Authenticator-app til din Android-telefon eller til din iPhone. I app'en skal du logge ind med din Microsoft-konto. 

  1. På pc'en går du til Microsofts sikkerhedsindstillinger på dette link
  2. Log nu ind på din Microsoft-konto. 
  3. Under Mere sikkerhed skal du nu klikke på Slå til ved Totrinsbekræftelse
  4. Klik så på Næste
  5. Du får nu en kode, du skal gemme, hvis du nogensinde skal genoprette adgangen til din konto. Microsoft anbefaler, at du udskriver eller noterer koden og gemmer den et sikkert sted. Klik så på Næste. 
  6. Konfigurer nu din telefon ved at følge anvisningerne på skærmen. Klik så på Næste
  7. Klik til sidst på Udfør for at færdiggøre. Totrinsbekræftelse er nu aktiveret. 

8 tips til en sikker indbakke

Totrinsbekræftelse er blot en af de ting du kan gøre, for at sikre din indbakke. 

I det nye nummer af Komputer for alle nummer 1/2022 går vi i dybden med 8 tips, som gør din indbakke mere sikker. 

> Du kan læse artiklen i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...