Sådan slipper du af med malware på Facebook

Facebook-opslag, hvor 100 af dine venner automatisk bliver tagget. Det er tegn på malware enten i din browser eller på din computer. 

Sådan slipper du af med malware på Facebook

Når du pludselig sender spam til dine vennner på Facebook, skyldes det sikkert, at du er ramt af en orm. I sidste uge fik skuespilleren Mads Mikkelsen en uskyldig birolle i sådan et angreb. Vi viser dig, hvordan du garderer dig og slipper af med ormen, hvis du er inficeret.

29. maj 2020 af Steffen Nielsen

Når dine venner på Facebook er ramt af malware, er det typisk let at gennemskue. 

De sender dig nemlig kryptiske beskeder på engelsk eller linker til obskure videoer, som de normalt aldrig vil linke til.

Andre gange er det knap så let at se. 

Tjen penge og billige solbriller

De seneste par uger har man således kunnet støde på et billede af Mads Mikkelsen, hvor skuespilleren fortæller, at du kunne let kan tjene en ekstra månedsløn ved at arbejde online. 

Tidligere har vi også set eksempler, hvor du tilsyneladende kunne få meget billige Ray-Ban solbriller.

Opslaget kunne godt ligne noget, en god ven ville dele med dig. Men det er altså svindel fra ende til anden.

Sådan slipper du af med malware på Facebook

Skuespilleren Mads Mikkelsen er for nylig blevet misbrugt i snydekampagne, som florerer på Facebook.

© Skærmbillede fra Facebook

I tilfældet med historien om Mads Mikkelsen gjorde malwaren, at opslaget blev delt på ens væg samtidig med at 100 venner automatisk blev tagget i opslaget.

Det sker, fordi din ven har fået installeret en dårlig browsertilføjelse.


Første skridt: Lad være med at klikke

Hvis du ser et Facebook-opslag, hvor du er tagget sammen med 99 andre, så hold dig langt fra det.

Eksemplet med Mads Mikkelsen er langt fra det eneste. Lad være med at klikke på linket.

Det samme gælder, hvis du modtager mistænksomme video-links i Facebook Messenger.

Andet skridt: Giv din ven besked

Husk på, at det ikke er din ven, der har slået opslaget med Mads Mikkelsen op. Det er noget malware har gjort for ham.

Giv derfor dig ven besked om, at han eller hun er inficeret med malware, og del gerne nedenstående instruktioner med vedkommende.

Det skader heller ikke at opfordre ham til at ændre sit password til Facebook for en sikkerheds skyld.

Tredje skridt: Slip af med problemet

Hvis du opdager, at du selv uforvarende har delt Mads Mikkelsen eller lignende "kædebreve" kan du løse problemet.

Facebook har faktisk selv nogle meget præcise retningslinjer for, hvad du skal gøre, hvis du ramt af orme eller andet malware.

Bemærk, at anvisningerne herunder også gælder, hvis du fx opdager, at du sender videolinks til vennerne, eller at der slås noget op på din væg uden din vidende.

Sådan slipper du af med malware på Facebook:

1. Fjern browsertilføjelser

Typisk skyldes problemet, at du på den ene eller den anden måde har fået installeret en skadelig browsertilføjelse. Det kan du hurtigt forvisse dig og fjerne den. 

Her viser vi dig hvordan du gør i Google Chrome:

  1. Klik på de tre lodrette prikker øverst til højre i browservinduet
  2. Vælg Flere værktøjer fulgt af Udvidelser.
  3. Hvis du finder en ukendt tilføjelse i listen, klikker du Fjern ud for den. Klik på Fjern igen for at bekræfte.

2. Opdater din browser

I samme dur anbefaler Facebook, at du sørger for, at du har seneste version af din browser. 

I Google Chrome gør du ved på følgende måde:

  1. Klik på de tre lodrette prikker øverst til højre i browservinduet
  2. Vælg Hjælp fulgt af Om Google Chrome.
  3. Nu kan du se, om din browser er opdateret til nyeste version. Hvis det ikke er tilfældet, klikker du på de tre prikker igen og vælger Opdater Google Chrome.

Du får en mere grundig guide i artiklen: Sådan opdaterer du Google Chrome-browseren

3. Scan din computer efter malware

Mystiske Facebook-opslag behøves dog ikke skyldes browsertilføjelser. De kan også have rod i dårlige programmer, som du har installeret på din pc. 

Facebook anbefaler derfor også, at du scanner din computer efter malware. 

Komputer for alles anbefaler det fine gratisprogram Malwarebytes til formålet. 

Du finder Malwarebytes plus en dansksproget guide til det i Fordelszonen her. (kræver login)


> Læs også: Sådan sletter du din Facebook-konto

Måske er du interesseret i ...