Da vi begynder at bruge Acers nye Aspire TimelineU M3, må vi lede lidt efter tænd-sluk-knappen, der en anelse atypisk er blevet placeret på forsiden af pc’ens underste del. TimelineU M3 har et behageligt tastatur, og afstanden mellem tastaturet og kabinettets forkant giver god støtte til håndleddene. Størrelsen på tasterne er tilstrækkelig – måske lige med undtagelse af de små funktions- og piletaster, der næppe bliver populære hos brugere med store hænder og fingre. Specialtaster sidder hensigtsmæssigt, og i højre side er der blevet plads til et praktisk numerisk tastatur.