Quishing: Nu snyderne hackerne dig med QR-koder

QR-koder er nyttige og mere populære end nogensinde. Men de bliver også i højere og højere grad brugt til svindel.

QR-svindel kaldes også for quishing.

Det seneste år er antallet af svindelmails med QR-koder vokset eksplosivt.

© Shutterstock

Svindlerne er kreative, og de får hele tiden nye idéer til, hvordan de kan snyde dig og få fingre i dine data og betalingsoplysninger.

LÆS OGSÅ: Ny svindel: Vær på vagt når du sælger ting på nettet

Deres nyeste taktik er således også ganske kreativ.

Sikkerhedsfirmaet Check Point Software Technologies har lavet en opgørelse, som viser, at svindlen med såkaldte QR-koder er i voldsom stigning.

QR-koder kendes eksempelvis fra MitID, når du skal logge ind på bestemte hjemmesider på din computer.

LÆS OGSÅ: Ny version af MitID: Sådan logger du ind med QR-koder

Stigning på 587%i QR-svindel

Virksomhedens data viser, at der i august og september måned var en stigning på hele 587% i mængden af mails med falske QR-koder.

Den type mails har fået navnet quishing-mails.

LÆS OGSÅ: 9 ud af 10 gange bruger svindlerne denne metode til at snyde dig

Quishing-mails fungerer på den måde, at svindlerne udgiver sig for at være store virksomheder eller offentlige myndigheder. I mailen beder de så modtageren om at afgive eller opdatere sine personlige oplysninger, som det også kendes fra phishingmails.

I stedet for et direkte link indeholder quishing-mails en QR-kode, der ved scanning sender modtageren til en falsk hjemmeside, som ligner en rigtig og officiel hjemmeside.

LÆS OGSÅ: QR-kode: Alt du skal vide

Når du logger ind, kan svindlerne ved hjælp af de indsamlede oplysninger få adgang til din konto og alle dine data, som så kan misbruges.

Sådan undgår du quishing-mails

Når du skal undgå at gå i svindlernes QR-fælder, er der flere ting, du skal være opmærksom på.

LÆS OGSÅ: Identitetstyveri: Sådan får du din identitet stjålet på nettet

Vær altid særdeles kritisk, når du modtager mails, der indeholder opfordringer til at klikke på links eller scanne QR-koder. Er det fra en afsender, der normalt sender denne type mails? Hvis ikke, bør dine alarmklokker ringe.

Undersøg også altid afsenderens e-mailadresse. Den vil ofte afsløre, om der er tale om en afsender med rent mel i posen eller en svindler. Er emailadressen underlig og med mærkelige tegn, er der tale om svindel.

Du kan læse mere om, hvordan du spotter en svindelmail, i denne artikel: 6 gode råd til at spotte spam- og svindelmails.

Få en sikker pc med Komputer for alles Sikkerhedspakke, som sørger for at stoppe virus, malware og andre digitale trusler, inden de rammer din pc. Læs mere om Sikkerhedspakken her.