Online shopping: Sådan handler du sikkert på nettet
Online shopping

Du kan lave et godt køb, når du handler på internettet, men det kan også blive dyrere, end du havde regnet med. Vi hjælper dig med at navigere i nethandlen. 

© Shutterstock

Online shopping: Sådan handler du sikkert på nettet

Vi handler på internettet som aldrig før, men du kan nemt lave en dårlig og væsentlige dyrere handel, end du havde håbet på.

Online shopping er mange menneskers foretrukne metode at handle på, for det er nemt og hurtigt, og du kan ofte finde gode tilbud.

Handel på internettet har dog flere ulemper. Du kan eksempelvis nemt falde i svindlernes fælder, når du shopper online, og afgifter i forbindelse med forsendelse af en vare kan gøre det gode tilbud til en dyr fornøjelse.

Online shopping er på trods af ulemperne ganske populært, og det er også et fremragende sted at lave et godt køb på fx Black Friday, men du bør alligevel tage dig nogle forholdsregler, når du handler online.

Vi giver dig derfor en række gode råd og tips til online shopping, så du gør det bedst mulige køb, når du handler på internettet.

LÆS OGSÅ: Undgå at blive snydt, når du handler online

Slip for afgifter: Tjek, hvor varen bliver sendt fra

Handler du på internettet, skal du være opmærksom på, hvor du køber varen fra. Selvom webadressen ender på .dk, er det ikke sikkert, at den vare du køber, bliver sendt fra Danmark.

Køber du en vare på internettet, som ikke bliver sendt fra et EU-land, kan det blive dyrt for dig. Du skal nemlig betale told, skat, moms og andre afgifter udover den pris, som varen koster, og dine rettigheder som forbruger kan ændre sig.

Det gælder også køb fra Storbritannien takket være Brexit.

Shopper du online, skal du derfor altid tjekke, hvor varen bliver sendt fra. Det kan du typisk se i varebeskrivelsen. Du kan læse mere om internethandel og EU-lande på Skat.dk.

Vælger du alligevel at købe en vare uden for EU, kan du på Skats hjemmeside beregne, hvor meget du skal betale i told og afgifter. Du finder beregneren her.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd før du køber ny computer

Online shopping: Betal med betalingskort eller Mobile Pay

Når du betaler for din vare på en hjemmeside, er det vigtigt, at du enten betaler med dit betalingskort eller med Mobile Pay. Du er således bedst stillet, hvis noget går galt, når du handler online.

Webshoppen kan for eksempel trække flere penge end aftalt, eller du kan risikere, at du aldrig modtager den vare, du har betalt for.

Har du betalt med Visa/dankort, Dankort, Mastercard eller Mobile Pay, som er knyttet til dit betalingskort, kan banken i dette tilfælde ofte føre dine penge tilbage for dig.

Tjek dog reglerne for dit betalingskort, for bankerne har forskellige regler for indsigelse og reklamation.

LÆS OGSÅ: Hvad er Cyber Monday?

https sikrer dig en sikker hjemmeside
https

Når du handler på nettet, skal du altid være opmærksom på om hjemmesiden er https-certificeret. Er den det, kan du trygt indtaste personlige oplysninger som kortinformationer, når du handler.

Undgå fup: Tjek hjemmesidens sikkerhed

Online shopping foregår på internettet, og her skal din forbindelse være sikker og krypteret, når du indtaster dine følsomme oplysninger.

En krypteret og sikker forbindelse kan du genkende ved en hængelås, der dukker op til venstre i adressefeltet, hvis du fx bruger Google Chrome.

Krypterede forbindelser har også “https” i stedet for “http” i adressefeltet. Således sikrer du dig en sikker forbindelse, når du taster dit kortnummer ind. 

Du kan altid tjekke, om en hjemmeside er sikker ved at taste url'en ind på denne side: www.komputer.dk/linktjek Det er også en god ide, hvis du mistænker, om en hjemmeside er falsk.

E-mærket har også lavet en browserudvidelse til Google Chrome, der hedder Sikker Shopping, som advarer dig, hvis du er ved at havne i en fupbutik. Klik her for at hente Sikker Shopping-udvidelsen til Google Chrome. 

LÆS OGSÅ: Android-telefoner får snart problemer med https-forbindelser

Undersøg prisudviklingen

Black Friday og Cyber Monday er dage, hvor butikkerne tilbyder særligt store rabatter - også når du handler online.

Webbutikker bryster sig i forbindelse med tilbudsdagene af at have gode tilbud, hvor du kan spare mange penge, men det er ikke altid, at tilbuddet holder.

Nogle butikker sætter nemlig priserne op i ugerne op til eksempelvis Black Friday, hvorefter de sætter prisen ned på tilbudsdagen og dermed giver dig et tilsyneladende fremragende tilbud.

På Pricerunners hjemmeside kan du tjekke, om før-prisen holder, og om du virkelig sparer 75 procent. 

Søg på det produkt, du er interesseret i og tjek prisudviklingen et par måneder tilbage i tiden, så kan du se, om der reelt er penge at spare. 

Klik her for at gå til Pricerunners hjemmeside.

LÆS MERE: Hver 10. butik hæver prisen forud for Black Friday 

E-mærket viser, at en hjemmeside er omfattet af dansk lovgivning.
e-mærket

Når du handler på danske hjemmesider, bør du kigge efter det blå e-mærke. Så er du nemlig sikker på, at hjemmesiden er omfattet af dansk lovgivning.

Hold øje med e-mærket

Køber du på danske hjemmesider, skal du tjekke, om hjemmesiden har det blå e-mærke.

E-mærket betyder nemlig, at den hjemmeside, du handler på, er omfattet af dansk lovgivning.

Butikker med e-mærket er forpligtet til at overholde den gældende lovgivning, så du ikke mister dine rettigheder. Du kan tjekke, om en hjemmeside har e-mærket ved at følge dette link.

Det er desuden stadig en god idé at tage et skærmbillede af kvitteringen eller ordrebekræftelsen, når du køber noget online. Og husk, at du i EU altid har 14 dages fortrydelsesret.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om Black Friday i Danmark

Måske er du interesseret i ...