Samsung Galaxy S10

Galaxy-serien fylder 10 år i 2019. Det fejres med den nye Samsung Galaxy S10.

© Samsung

Så vild er Samsung Galaxy S10

Samsung har netop lanceret supertelefonen Galaxy S10, og den byder på imponerende specifikationer.

20. februar 2019 af Morten Skeldal Østergaard

Samsung fejrer Galaxy-seriens 10 års fødselsdag ved at lancere supertelefonen Samsung Galaxy S10.

Samsung har lige siden den første Galaxy-telefon været med helt i front i smartphone-kampen. Firmaets telefoner er stadig blandt de bedste (og dyreste), men konkurrencen er hård fra kinesiske udfordrere som Huawei og OnePlus.

Derfor er alle sejl sat under lanceringen af Samsung Galaxy S10, og telefonen har nogle imponerende specifikationer.

> Læs flere historier om Samsung her

 Samsung Galaxy S10

Samsung Galaxy S10 har skærm, der går til kant og god lyd ifølge specifiktationerne. Vi ser frem til at teste den nye topmodel.

© Samsung

Ny teknologi i Samsung Galaxy S10

Ligesom på Huawei Mate 20 Pro, så kan du oplade andre telefoner med trådløs opladning ved at holde dem hen til bagsiden af Samsung Galaxy S10.

Skærmen er på 6,1 tommer og fylder næsten hele forsiden af telefonen.

Fingertryksaflæseren er indbygget i skærmen. Som noget lidt specielt aflæser den dit fingeraftryk med ultralyd i stedet for at bruge lys.

Der ER et kamera på forsiden, men det har kun fået et lillebitte hul i skærmen at kigge ud af. På bagsiden sidder en almindelig linse samt en vidvinkel- og en telelinse.

Én ting skuffer i Samsung Galaxy S10 

Samsung har givet det gode gammeldags høretelefonstik et comeback i Samsung Galaxy S10. Mange toptelefoner har ellers vinket farvel til stikket og satset på trådløs lyd.

Som den første smartphone har Samsung Galaxy S10 indbygget den nyeste trådløse standard, WiFi 6, som først for alvor kommer til at slå igennem i løbet af 2019.

Alt i alt ser Galaxy S10 lovende ud på papiret. Men vi venter med at give vores endelige dom, til vi har haft den mellem hænderne.

Men baseret på vores erfaringer med de seneste modeller i serien, så er vi lidt skuffede over at se, at den stort set ubrugelige digitale asssitent, Bixby, stadig har sin helt egen knap på telefonen.

> Læs vores test af Samsung Galaxy S9 i Testzonen her.

Prisen på Samsung Galaxy S10 starter ved 7200 kroner. Den kan forudbestilles i flere butikker. 

Se Samsungs præsentationsvideo af Samsung Galaxy S10 her:

Måske er du interesseret i ...