Samsung Galaxy Note9 , Phablet, Smartphone, S Pen

Samsung Galaxy Note9 er den nyeste smartphone fra Samsung

Ny Samsung Galaxy Note9 præsenteret

Samsung har lanceret den nye smartphone Samsung Galaxy Note9. Det er en telefon med mange styrker, og et par svagheder. Læs om flagskibet her.

10. august 2018 af Steffen Nielsen

Samsungs Galaxy Note9 er den nyeste model i serien af såkaldte phablets, som er betegnelsen for en hybrid mellem smartphones og tablets. 

Samsungs Galaxy Note9 har således en skærm på hele 6,4 tommer (den hidtil største i Note 9-serien), men det er nu ikke de fysiske dimensioner, som Samsung fremhæver ved lanceringen. 

Herunder følger en præsentation af de mest markante nyheder i Samsungs Galaxy Note9.

Samsung Galaxy Note9's S Pen med bluetooth

Den medfølgende S Pen har været fast udstyr i tidligere udgaver af Galaxy Note. Men som noget nyt er den nu udstyret med Bluetooth. 

Det betyder, at du kan "fjernstyre" telefonen ved hjælp af pennen. Du kan fx styre præsentationer til møder med den, eller bruge den til at indscanne papirer med den.

Samsung Galaxy Note9

Med Samsung Galaxy Note9 følger en pen, der lader dig fjernstyre telefonen.

Samsung Galaxy Note9's store lager

Samsungs nye smartphone fås med et lager på henholdsvis 128 GB eller 512 GB.

Det betyder, at du ikke behøver bekymre dig om at løbe tør for plads lige med det samme.

Samsung Galaxy Note9's batteri

I Galaxy Note9 finder du et batteri på hele 4000 maH. Det er det mest kraftfulde i en Samsung-telefon nogensinde.

> Læs meget mere om Samsung her

Samsung Galaxy Note 9's kamera

I følge Samsung indeholder Note9 det smarteste kamera til dato, fordi det blandt andet selv opdager, hvilket type motiv der fotograferes og gør brugeren opmærksom på eventuelle fejl i motivet.

Samsung Galaxy Note9's assistent kan ikke dansk

Der er dog ikke kun gode nyheder fra Samsung.

Bixby er navnet på Galaxy Note9's digitale assistent, som desværre endnu ikke fået lært sig dansk.

Det betyder, at man som dansker får lidt mindre for pengene end købere i andre lande.

Overvejer du at skifte fra iPhone til Android? Se hvordan her.

Prisen på Samsung Galaxy Note9

Penge skal man i øvrigt helst have nok af.

Telefonen koster henholdsvis 7.849 og 9.799 kroner afhængig af lagerpladsen.

Samsungs nye telefon er tilgængelig i danske butikker fra den 24. august 2018.

Nyd bedre lyd ved din pc – uden at forstyrre resten af familien. 

Lige nu får du høretelefoner med 2 numre af Komputer for alle samt e-bogen “Alt om streaming” for kun 59,50 kroner + porto. Du sparer 407 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...