Millioner af konti på nettet er hver uge udsæt for hackerangreb, så it-kriminelle kan logge på fx almindelige pc-brugere email-konti.
Det eneste hackerne skal gøre, er at gætte dit kodeord - og med de vaner, mange danskere har, når det kommer til kodeord, er det ofte en let sag for en hacker at gætte.
Men med totrinsbekræftelse og en Authenticator-app på telefonen, kan sikre dine konti på en nem og praktisk måde.
> Læs også: Her er Danmarks dårligste kodeord
Hvad er Google Authenticator?
Google Authenticator er Googles app, som kan generere de koder, du skal bruge i forbindelse med totrinsbekræftelse.
Når du har aktiveret totrinsbekræftelse i fx Facebook eller på din Google-konto, skal du som supplement til dit selvvalgte kodeord bruge den seks-cifrede kode, som Authenticator-app'en genererer for at logge ind.
Koden i app'en gælder kun én gang og kun i kort td, før der genereres en ny. På den måde sikrer du, at det meget svært for en hacker at få adgang til den pågældende tjeneste.
Totrinsbekræftelse er hackerens værste fjende
Det bliver straks sværere for hackeren, hvis du også har slået tofaktor-godkendelse (også kaldet totrinsbekræftelse eller totrinsgodkendelse) til på fx din Google-konto.
Så skal hackeren nemlig både bruge din selvvalgte adgangskode og bekræfte login-handlingen fra din telefon fx via en SMS, og et kan han i sagens natur kun, hvis han har telefonen i hånden.
Læs også: Gør din Google-konto sikker med totrinsbekræftelse
Sådan bruger du Google Authenticator
Google står bag en særlig form for totrins-bekræftelse, hvor telefonhandlingen foregår i en såkaldt Authenticator-app.
Denne metode udmærker sig ved at være mere sikker, fordi hackere ikke kan opsnappe SMS'er med adgangskoder. Samtidig gør en authenticator-app det muligt at tilføje login til langt flere tjenester i ét og samme værktøj.
I magasinet Komputer for alle nummer 4/2023 har vi beskrevet, hvordan du henter Google Authenticator til Android og iOS og hvordan du sætter app'en op til at stå for totrinsbekræftelse for både din Google-konto samt din Microsoft-konto.
> Du kan læse vores artikel "Log ind helt sikkert" i Fordelszonen her
Føj Facebook til Google Authenticator
Vi viser her, hvordan du føjer din Facebook-konto til din Google Authenticator-app.
- Log ind på din Facebook-konto i en browser. Klik på dit profil-ikon øverst til venstre
- Vælg Indstillinger og Privatindstillinger
- Vælg nu Indstillinger fulgt af Sikkerhed og login
- Ud for Brug totrinsgodkendelse vælg du Rediger
- Nu klikker du på Brug godkendelsesapp
- Til sidst bruger du Google Authenticator-app'en på din telefon til at scanne QR-koden i browseren. Derefter kan du bruge app'en til at godkende fremtidige login på din Facebook-konto.
Bemærk, at du typisk kun bliver bedt om den ekstra godkendelse, når du logger ind fra en ny enhed, i en ny browser eller når du er i inkognito-tilstand.
> Læs også: Sådan gør du din Microsoft-konto sikker med totrinsbekræftelse
Føj andre tjenester til Google Authenticator
Du kan også føje andre tjenester til Google Authenticator. På den måde skal du kun bruge én app til at håndtere dine totrinsgodkendelser.
Det foregår typisk på samme måde med at du scanner en QR-kode. Her kan du se, hvordan du gør i en stribe andre tjenester (på engelsk).