Hvis du troede, at alle apps i Microsoft var sikre – så tager du fejl.
På trods af, at Microsoft fører tilsyn med programmer og apps i Microsoft Store, og endda verificerer de programmer, du kan finde der, så lykkes det alligevel skumle typer og it-kriminelle at snige malware og andet utøj ind i Microsoft Store.
LÆS OGSÅ: Pas på: Falsk Windows 11-opdatering i omløb
Det er konklusionen fra sikkerhedsvirksomheden Check Point Software, der har opdaget en ny type malware, der lige nu bliver spredt via Microsoft officielle app- og spilbutik, Microsoft Store.
Malware efterligner populære spil
Her udgiver malwaren sig for at være populære spil. Men i stedet for spil til pc’en er det altså alvorlig malware, brugerne får smidt i nakken.
Ifølge Check Point Software går den nye malware under navnet Electron-Bot og kan findes i en hel stribe falske apps, som udgiver sig for at være populære spil.
Det drejer sig blandt andet om titler som Subway Surfer og Temple Run, der verden over spilles af millioner af mennesker.

Her ses et af de falske spil, der indeholder den skadelige malware.
© Check Point SoftwareIndtil videre har Chech Point Software funder malwaren i spil, der udgiver sig for at være Temple Run, Subway Surfer, Lupy games, Crazy 4 games, Jeuxjeuxkeux games, Akshi games, Goo Games og bizon case.
Flere vil blive ramt af malwaren
Ifølge Check Point Software er omkring 5.000 brugere indtil videre blevet inficeret med den nye malware.
LÆS OGSÅ: Pas på: Edge-opdatering sniger ransomware ind på din pc
“Da Electron-Bot er let tilgængelig via den officielle Microsoft Store-platform og udgiver sig for at være populære spil, forventer vi desværre, at dette antal af inficerede brugere vil stige,” siger Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering ved Check Point Software.
Ifølge sikkerhedsvirksomheden gør malwaren, at andre kan få adgang til de intetanende brugeres konti på bl.a. Facebook, Google og SoundCloud.
Sådan fjerner du malwaren
Har du mistanke om, at du har downloadet en af de malware-inficerede apps, skal du gøre følgende:
LÆS OGSÅ: Det ligner en sikkerhedsapp - men den kan lænse din konto
Gå til Indstillinger på din computer og klik på Apps. Find nu app'en i listen og vælg Fjern.
Herefter skal du fjerne app'ens mappe. Det gør du ved at gå til adressen C:\Brugere\<brugernavn>\AppData\Local\Packages. Her skal du kigge efter en af følgende mapper og fjerne den:
“Microsoft.Windows.SecurityUpdate_cw5n1h2txyewy” og “Microsoft.Windows.Skype_cw5n1h2txyewy”
Endelig skal du fjerne en LNK-filen i startmenuen. Gå til adressen C:\Brugere\<brugernavn>\AppData\Microsoft\Windows\Start Menu\Programs\Startup.
Find så en fil, der hedder enten Skype.lnk eller WindowsSecurityUpdate.lnk og slet denne.
Husk også, at det altid er en god idé at beskytte din computer med vores Sikkerhedspakke, som du finder i Fordelszonen lige her. Så undgår du, at din pc bliver inficeret, da sikkerhedsprogrammerne vil blokere for falske og usikre programmer og apps.