Parkerer du ofte i København eller i større europæiske byer, så har Google Maps netop udgivet en opdatering, der måske kan hjælpe dig.
Når du navigerer til et sted, vil appen nemlig nu fortælle dig, om det er svært at finde en parkeringsplads i området. Så kan du eventuelt tage tidligere hjemmefra eller finde et andet sted at parkere.
25 nye byer inklusiv København fik adgang til parkeringshjælpen den 29. august, og det forventes at flere byer vil blive tilføjet efterhånden.
Google Maps kender København
Når du beder Google Maps om at navigere til et sted i København, vil der nu være en lille notifikation i bunden af skærmen, som fortæller, om det er svært at parkere.
De tre forskellige kategorier er let, middel og begrænset. Ved Københavns Hovedbanegård skriver appen eksempelvis, at parkering er ”begrænset”.
I USA har funktionen været tilgængelig i længere tid. Her har brugerne også muligheden for, at lade Google Maps navigere dem til nærmeste parkeringsplads eller parkeringshus. Selvom det er en funktion, vi ikke kan nyde godt af endnu, så forventes den at komme til Europa inden længe.
Vil du have endnu mere ud af Google Maps, kan du læse videre her.