Sådan sletter du din Instagram-konto permanent

Vil du slette din Instagram-konto, er det ikke så nemt, som du måske tror. Vi viser, hvordan du gør her.

Slet Instagram

Det er ikke ligefrem nemt at slette sin Instagram-konto. Vi viser, hvordan du gør trin for trin.

© BigTunaOnline / Shutterstock

Det sociale medie Instagram fylder meget i mange menneskers liv. På Instagram deler vi øjeblikke, følger med i andres liv og holder os opdateret med venner og familie.

Men ikke alle har lyst til at være online hele tiden. Flere og flere vælger at slette deres konto på sociale medier for enten at beskytte privatlivet, få mere ro i hverdagen eller tage kontrollen tilbage fra tidsrøvende apps.

Vil du væk fra Instagram, er det dog ikke helt lige til at slette kontoen.

Her viser vi trin for trin, hvordan du lukker din konto på Instagram permanent, men husk at permanent sletning af din Instagram-konto betyder, at alle dine billeder, videoer, følgere og beskeder bliver fjernet for altid.

Slet din Instagram-konto trin for trin

Skal du slette din Instagram-konto, kan du ikke bare åbne app’en på telefonen og trykke på en “Slet”-knap. Det er heller ikke nok bare at slette app'en fra telefonen.

Det er mere kompliceret end det, og ifølge Meta, som står bag Instagram, er det lettest at gøre det i browseren på computeren. Men du kan faktisk nemt gøre det via app’en på telefonen.

Her er, hvad du skal gøre:

  1. Åbn Instagram-app’en på din telefon.
  2. Tryk på dit profilbillede i nederste højre hjørne af skærmen.
  3. Tryk på de tre streger i øverste højre hjørne.
  4. Tryk i søgefeltet, og skriv slet.
  5. Vælg Deaktivering eller sletning.
  6. Vælg din profil.
  7. Tryk i cirklen ved Slet konto, så den bliver markeret. Tryk på Fortsæt.
  8. Vælg en årsag til at slette din konto. Tryk på Fortsæt.
  9. Skriv nu din adgangskode, og tryk på Fortsæt.
  10. Bekræft sletningen af din konto.

Når du har gennemført ovenstående trin, vil din Instagram-konto først blive deaktiveret. Efter 30 dage bliver kontoen og alt tilknyttet indhold slettet permanent, medmindre du logger ind igen i denne periode.

Glem ikke at slette Instagram-app'en på dine telefon, når du har slettet din konto. Klik her for at læse, hvordan du sletter apps på mobilen.