Indholdsoversigt
- 1: Hjemmebiograf med en projektor
- 2: Perfekt ergonomisk mus
- 3: Stærk lille Bluetooth-højtaler
- 4: Nøglefri lås
- 5: Forkæl din nærmeste med lynhurtigt Wi-Fi
- 6: Geniale genveje til pc’en
- 7: Samler overvågningen fra Tapo-kameraer
- 8: Vejrstation måler klimaet indenfor og udenfor
- 9: Eksternt SSD-drev lige til at putte i lommen
- 10: Skil tastaturet ad på midten
- 11: Lille powerbank lader også pc’en op
- 12: Smart sporing af ejendele
- 13: Gode højtalere til pc’en
- 14: Et af de bedste smarte ure
- 15: Oplader tre ting på samme tid
- 16: Flot og godt kabinet til computeren
- 17: Buet skærm god til gaming
- 18: Masser af ekstra lagerplads
- 19: Musemåtte med indbygget oplader til telefonen
- 20: Robust nødradio og powerbank
- 21: Komfortabelt gamingheadset med skarp lyd
- 22: Tag routeren med på ferie
- 23: USB-nøgle til mobilen og computeren
- 24: Fantastisk lyd fra tv’et
1: Hjemmebiograf med en projektor
Yaber K3 Pro er en kompakt projektor, der kan vise billeder fra 40 til 200 tommer og fungerer som et komplet mediesystem. Den virker med Google TV, så du får adgang til streamingapps direkte fra projektoren, og den kan streame via Chromecast.
2: Perfekt ergonomisk mus
MX Master 4 er en ergonomisk mus til computeren med to scrollehjul og en bred tommelafsats. Den har præcise bevægelser, og der er tydelig feedback fra knapperne samt en specialknap til genveje.
3: Stærk lille Bluetooth-højtaler
JBL Flip 7 er en robust, bærbar Bluetooth-højttaler med imponerende bas og klar lyd på trods af sin kompakte størrelse. Den parres hurtigt via Bluetooth, tåler vand og kan afspille i mange timer på én opladning.
4: Nøglefri lås
Tedee Go 2 er en smartlås, der erstatter nøglen med en app og kan låse op automatisk, når du nærmer dig. Den er nem at montere på kompatible cylindre og gør det let at dele adgang med familiemedlemmer eller håndværkere.
5: Forkæl din nærmeste med lynhurtigt Wi-Fi
Fritz!Box 5690 Pro er en router med den nye trådløse standard Wi-Fi 7. Den leverer ekstremt høje overførselshastigheder, og den kan gøres til en ekstern harddisk og således fungere som et delt netværkslager.
6: Geniale genveje til pc’en
Logitech MX Creative Console består af et præcisionshjul og en boks med ni små skærmknapper, der kan indstilles som alverdens genveje til Windows. Fx kan man åbne programmer via apparatet.
7: Samler overvågningen fra Tapo-kameraer
Tapo H500 er en basestation til overvågningskameraer fra Tapo. Den centraliserer alle optagelser ét sted på et lokalt lager, og det kræver ikke et abonnement.
8: Vejrstation måler klimaet indenfor og udenfor
Netatmo Weather Station er et sæt sensorer, der giver detaljerede målinger af inde- og udeklima. Den medfølgende app er let at bruge, og den udsender advarsler ved diverse ændringer, fx ved frost eller høje CO2-niveauer.
9: Eksternt SSD-drev lige til at putte i lommen
Verbatim Pocket SSD er et robust, eksternt SSD-drev med USB-C 3.2 Gen 2 og meget høje læse- og skrivehastigheder. Drevets kompakte format og solide indkapsling gør det let at tage med overalt.
10: Skil tastaturet ad på midten
ROG Falcata er et todelt mekanisk tastatur, der skilles ad, så man får en bedre skrivestilling. Tasterne er glimrende, og den ekstra håndledshviler giver stabil støtte.
11: Lille powerbank lader også pc’en op
Charge ’n’ Go er en lille, men yderst kraftig powerbank med tre USB-porte og en stor skærm, der viser ladehastighed og strømkapacitet. Den kan oplade telefoner og en bærbar pc samtidigt.
12: Smart sporing af ejendele
Invoxia GPS Tracker Pro er en GPS-tracker, der bruger mobilnettet til at spore, og den virker også i områder med svag dækning. Opsætningen er enkel via app’en, og trackeren kan sende alarmer.
13: Gode højtalere til pc’en
Creative Pebble Nova er et rundt højtalersæt til computeren med overraskende kraftig lyd og en dedikeret basenhed. Højtalerne kan monteres på standere, og de fungerer både med kabel og Bluetooth.
14: Et af de bedste smarte ure
OnePlus Watch 3 er et smartwatch med Wear OS, en lysstærk OLED-skærm og god integration med Android. Uret leverer detaljerede oplysninger om brugerens helbred og holder batteri i fire døgn.
15: Oplader tre ting på samme tid
GaNPrime 735 er en oplader på 65 watt med flere porte, som hurtigt oplader telefoner og tablets. Den kan oplade udstyr på samme tid, og på trods af det bliver den ikke overophedet.
16: Flot og godt kabinet til computeren
Endorfy ARX 500 er et stort pc-kabinet med glasrude og masser af plads til komponenter og kabler. Kabinettet har støjsvage blæsere og god luftgennemstrømning, så komponenterne bliver nedkølet effektivt.
17: Buet skærm god til gaming
Philips Evnia 32M2C5501 er en 32-tommer buet skærm, der tilsluttes via HDMI og DisplayPort. Skærmen har et flot billede med god gengivelse af mørke nuancer, 2560 x 1440 opløsning og 180 Hz opdateringshastighed, som gør den velegnet til både spil og arbejde.
18: Masser af ekstra lagerplads
Kingston XS1000R er et eksternt drev, der er nemt at tage med. Det har op til to terabyte lagerplads til fotos og filer. Som udgangspunkt forbinder den med USB-A-porte, men der medfølger en adapter til USB-C.
19: Musemåtte med indbygget oplader til telefonen
Zagg Desk Mat er en stor musemåtte med et indbygget felt til trådløs opladning af både mus og en mobiltelefon. Musemåtten har en skridsikker underside og en blød overflade.
20: Robust nødradio og powerbank
Sandberg Survivor Radio All-in-1 5000 er en powerbank med FM-radio, LED-lys, alarm og flere opladningsmuligheder til nødsituationer. Den har indbygget nødbelysning, og den kan afspille lyd fra telefonen via Bluetooth.
21: Komfortabelt gamingheadset med skarp lyd
Logitech G Astro A50 er et trådløst gamingheadset med en solid basestation, klar mikrofon og behagelige puder. Basestationen gør blandt andet, at du nemt kan skifte mellem tilkoblede enheder og holder samtidig headsettet opladet.
22: Tag routeren med på ferie
Acer Connect M6E er en mobil Wi-Fi 6E-router, der er oplagt at tage med på ferien. Den kan bruge både fysisk SIM-kort og eSIM, som er særlig nyttigt i udlandet. Routerens forbindelse er stabil, og den kan forbinde til mange enheder.
23: USB-nøgle til mobilen og computeren
Verbatim Dual QuickStick 512 GB er en USB-nøgle, der virker med både computere og telefoner. Den kan fx sættes til mobilen med den ene ende og til computeren med den anden ende, så den kan bruges til at overføre fotos fra mobil til pc.
24: Fantastisk lyd fra tv’et
JBL Bar 1000MK2 er et fuldt lydsystem med soundbar, stor subwoofer og aftagelige baghøjttalere, der leverer biografagtig surroundlyd. Systemet kan kalibreres hurtigt med app’en og har masser af tilslutningsmuligheder og funktioner.



























