Logitech MX Master 4

Med suveræn ergonomi, to hjul og en masse smarte funktioner er MX Master 4 en fremragende mus til brug med Windows.

Logitech MX Master 4

Det store hjul kan indstilles til at rulle 1.000 linjer i sekundet, så du lynhurtigt kommer ned i bunden af et langt dokument eller en hjemmeside.

MX Master 4 er en suveræn mus til brug med dine yndlingsprogrammer i Windows.

Den har perfekt ergonomi med en bred afsats til din tommelfinger og en pasform, så det føles som om musen hører hjemme i hånden på dig.

Der er to hjul, så du kan rulle både lodret og vandret. Det sidste er smart i fx brede regneark. Hjulet kan lodrette bevægelser, har en lille knap, hvor du kan skifte mellem et hurtigt, trinløst rul til lange dokumenter og den mere almindelige rulning i små, mærkbare hak.

Knapperne er usædvanligt stille, selv om de stadig giver god feedback, så du kan mærke, når du har trykket dem helt i bund.

70 dage på en opladning

Vi vænnede os hurtigt til at bruge den specielle knap på siden, der kan kombineres med musens bevægelser, så du fx minimerer alle vinduer i Windows ved at holde knappen nede og trække musen tilbage.

Det er en fin nyskabelse, at musen kan vibrere for fx at fortælle dig, at den har fået forbindelse via Bluetooth. Du får også besked med en svag vibrering, når batteriet trænger til at blive ladet op.

MX Master 4 kører op til 70 dage på en fuld opladning, og hvis den løber tør for strøm, tager det kun et par minutter at lade musen nok op, til at du kan bruge den en hel dag.

Logitech MX Master 4

Logitech MX Master 4

Karakter: 9.7/10
Pris: 999 kr
Mærke: Logitech
Testdato: 23. oktober 2025
9.7 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Perfekt ergonomi
To hjul
Styr Windows med bevægelsesgenveje
Konklusion
MX Master 4 er en suveræn mus med god ergonomi, smarte funktioner og lang batteritid.
Specifikationer
Mouse
Kabel/trådløs
Trådløs, ergonomisk mus
Tilslutning
Bluetooth,
Antal taster/knapper
8
Kabellængde
Følger ikke med
Mål
12,8 x 8,8 x 5 cm
Vægt
150 g
Sensor
8.000 DPI