Invoxia GPS Tracker Pro

Med indbygget mobilnetværk og en batteritid på op til tre måneder kan du spore alt fra din bil til din kuffert.

Invoxia GPS Tracker Pro hjælper dig med at spore dine ting, så du kan finde dem igen, hvis de skulle blive stjålet.

Sporingsenheden kobler sig direkte på mobilnettet, så den er ikke afhængig af at være i nærheden af en telefon, som det er tilfældet med Apples AirTag og den tilsvarende løsning til Android.

Opsætningen er utrolig nem, for du skal bare installere Invoxias app og holde GPS Tracker Pro tæt på telefonen, så oprettes der automatisk forbindelse.

Virker i områder med svag dækning

Vi sendte blandt andet GPS Tracker Pro på rundtur i et sommerhusområde med svag mobildækning, men den rapporterede alligevel pligtskyldigt sin position, så vi kunne følge dens bevægelser via Invoxias app på telefonen.

Trackeren er over 10 centimeter lang, så der er plads til en stor antenne inde i den.

Det er smart, at du kan indstille app’en til at udsende en alarm, hvis trackeren bevæger sig uden for et bestemt område.

Det genopladelige batteri i GPS Tracker Pro holder den kørende i op til tre måneder, men hvis du vil bruge den til at spore din bil, kan du også bare slutte trackeren permanent til en USB-port i bilen.

Der følger et års nødvendigt abonnement med trackeren, og derefter er du nødt til at betale cirka 450 kroner om året for at kunne bruge den.

Invoxia GPS Tracker Pro

Invoxia GPS Tracker Pro

Karakter: 8.5/10
Pris: 999 kr
Mærke: Invoxia
Testdato: 01. august 2025
8.5 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Nem at installere
God forbindelse til netværket
Minus
Kræver abonnement
Konklusion
En effektiv GPS-tracker med nem opsætning. Desværre kræver den abonnement efter det første år.
Specifikationer
Miscellaneous
Produkttype
GPS-tracker
Mål
10,5 x 2,7 x 0,95 cm
Vægt
30 g
Tilslutning
Micro-USB