Opdatering af Google giver dig bedre søgeresultater
Google

Google har opdateret søgemaskinen, så kunstig intelligens nu hjælper med at finde det, du leder efter. 

Nu bliver dine søgninger i Google endnu mere præcise

Det kan være en videnskab at søge og finde lige præcis det, du leder efter på Google. En række nye og opdaterede værktøjer gør det nu nemmere.

Hvor langt er der til månen? Hvor høj er arbejdsløsheden i USA? Og hvornår udkom første nummer af Komputer for alle?

Kender du ikke allerede svaret på den slags spørgsmål, så er Google nok det første sted, du søger hen at besvare dem.

Og tit er det let og ligetil at finde svar: En enkelt søgning viser hurtigt, at månen er 384.400 kilometer fra Jorden.

> Læs også: Google Chrome bliver nu hurtigere

Men nogle spørgsmål og forespørgsler er mere komplicerede at få svar på. Derfor har Google nu gjort søgemaskinen på mobilen endnu smartere og udviklet en række værktøjer baseret på kunstig intelligens, så du nemmere kan finde det, du søger.

Herunder gennemgår vi nogle af de nye værktøjer.

Nyn en sang til mobilen

Mange apps har allerede en funktion, hvor du kan lytte til et nummer, og så kan app’en genkende både kunstner og nummer, hvis du ikke kan huske, hvad musikstykket hedder. 

Men nu er det endnu smartere.

Nu kan du blot nynne ind i telefonen for at finde ud af, det er for en sang, du har på hjernen og ikke kan huske navnet på. 

Indtil videre fungerer funktionen dog kun med engelske sange. 

> Læs også: Sådan finder du din fil i Google Drev - hver gang

Google kan genkende når du nynner en sang
Syng

Her kan du se, hvordan du kan nynne en sang til Google på telefonen – og derefter få navnet at vide. 

© Google

Se verden igennem din telefon

En anden ny funktion er augmented reality, som Google har vist frem før. 

Fx er det allerede muligt at søge på alt fra dyr til solsystemet og menneskets anatomi og få det vist på din skærm ved hjælp af telefonens kamera - som i eksemplet herunder. 

Tanken er, at det kan være en hjælp fx i forbindelse med undervisning. 

Kunstig intelligens i Google

Her får vi vist en tiger frem som en levende 3D-model på telefonens skærm ved hjælp af Google. 

© Komputer for alle

Du kan også søge på meget andet end dyr fx , og snart bliver det også muligt at bruge funktionen til at se varer, før du køber dem.

Eksempelvis kan du se en bil i 3D og i forskellige farver, for at få en fornemmelse for, hvad du er til.  

Her kan du se en liste om der de ting, du kan se i #D via Google. 

Google augmented reality

Se, hvordan bilen ser ud i forskellige farver, inden du vælger din favorit. Kunstig intelligens gør det muligt i Google. 

Se automatisk højdepunkter i videoer 

Ved hjælp af kunstig intelligens er Googles søgeværktøj nu også i stand til at finde de vigtigste øjeblikke i en video. 

Det kan eksempelvis være en fodboldkamp, hvor søgemaskinen deler videoen op i en række kapitler, så det bliver både hurtigere og nemmere at finde det afgørende mål eller den vanvittige redning. 

Så kan du allerede i søgeresultaterne få overblik over videoen og hvilken del af den, du skal se. 

Du kan læse om alle nyhederne i Googles søgeværktøj her. Indtil videre er opdateringen tilgængelig på Android-telefoner. 

> Læs også: Spændende nyheder i Googles nye Chromecast

Måske er du interesseret i ...