I sidste uge afslørede Microsoft, at de bygger den populære chatrobot, ChatGPT, ind i deres søgemaskine Bing.
Dermed fik Google travlt med at offentliggøre deres bud på en kunstig intelligens, Bard, som de vil implementere i søgemaskinen Google indenfor nærmeste fremtid
Meningen er, at du skal kunne stille spørgsmål i almindeligt sprog i søgefeltet og få et sammenhængende svar fra Googles nye chatrobot, Bard.
Hvis du har opfølgende spørgsmål til svaret, skal Bard også kunne deltage i en længere samtale, hvor du fx kan få uddybet dine spørgsmål.
> Læs mere om ChatGPT - robotten, som kan svare på (næsten) alle dine spørgsmål
Hvad er Google Bard?
Bard er Googles chatrobot, som vi forventer at se implementeret i Googles søgemaskine i løbet af foråret 2023.
Bard skal fungere i stil med den populære ChatGPT, som kan svare på alverdens spørgsmål. Den største forskel bliver, at Bard også trækker information fra internettet for at give dig de bedste svar.
Googles søgemaskine har hidtil været bedst til at svare på helt konkrete spørgsmål så som: "Hvor mange tangenter er der på et klaver?", men fremover skal du også kunne få svar på mere diffuse spørgsmål som: "Er det nemmest at lære at spille klaver eller guitar?"
> Læs også: Sådan laver du billeder med kunstig intelligens og tjenesten Dall-e

Google Bard svarer på spørgsmål på en telefon.
© GoogleHvornår kommer Google Bard?
Bard blev præsenteret at Google den 6. februar 2023 - dagen efter at Microsoft præsenterede et tilsvarende tiltag med kunstig intelligens i browseren Edge og søgemaskinen Bing.
Bard er nu i den sidste testfase og i de kommende uger, vil tjenesten blive tilgængelig for alle brugere af Google.
I første omgang får vi adgang til Bard i en letvægtsudgave, der ikke kræver så meget regnekraft fra Googles servere.
> Læs også: Søgninger på nettet bliver meget lettere med Googles nye sidepanel
Hvor henter Google Bard sin viden fra?
Bard er baseret på Language Model for Dialogue Applications (LaMDA), som er Googles model til maskinlæring, hvor computeren lærer ved at blive fodret med store mængder data fra rundt omkring på nettet.
Ifølge hjemmesiden searchenginejournal får Bard 12,5% af sin viden fra Wikipedia og 12,5% fra indhold på nettet.
De resterende 75% kommer fra LaMDAs dataset kaldet Infiniset, som også også henter data fra forskellige kilder blandt andet på nettet.
Bard giver dig altså det bedste svar baseret både på maskinlæring og Googles egen søgemaskine. I modsætning til den oprindelige ChatGPT vil du altså ikke være begrænset af, at maskinen kun har data frem til år 2021.
Fejl i svaret fra Bard ved lanceringen
Googles globale præsentation den 8. februar 2023 af det nye chat-værktøj og andre Google-nyheder bar præg af at være tilrettelagt i en fart.
Oplægsholderen på scenen kunne ikke finde den telefon, der skulle bruges til at vise en funktion, og da den kunstige intelligens skulle vise, hvad den kunne, gik det også galt.
I et svar påstod Bard, at det forholdsvis nye James Webb-rumteleskop var det første til at tage et billede af en planet udenfor vores solsystem, men i virkeligheden var det et teleskop her på Jorden, der tog det første billede af en exoplanet allerede tilbage i 2004.
Investorerne tog ikke godt imod Bard. Efter præsentationen af den kunstige intelligens faldt Googles aktiekurs hele 7 procent og skar hundredevis af millioner af kroner af firmaets børsværdi.
> Læs også: Sådan sletter du dine Google-søgninger for altid

Da Googles chat-robot Bard skulle svare på et spørgsmål, om hvilke nye opdagelser James Webb-rumteleskopet havde gjort, kom den til at give et forkert svar.
© GoogleHvorfor lanceres Google Bard nu?
ChatGPT har været et kæmpe hit, siden den blev lanceret i midten af december sidste år. I dag har platforment mere ed 100 millioner brugere.
Og siden da har alle aktører haft travlt med at komme med på vognen.
Google Bard har været undervejs længe, men da Microsoft i sidste uge præsenterede en ny AI-version af søgemaskinen Bing, som kører en nyere version af OpenAI-modellen, som også er maskinen bag ChatGPT, var Google hurtigt ude med at løfte sløret for deres version.
> Læs også: 3 tips til at finde dig selv på Google
Hvordan er fremtiden for Bard?
Desværre kom Google ikke så godt fra start. For hvor Microsoft nu har en fuldt fungerende chatrobot implementeret i deres søgemaskine, Bing, har Google kun deres i testfasen, og den er indtil videre mest kendt for at have givet et forkert svar på præsentationen.
Omvendt har Google i den grad overtaget, når det kommer til brugere på søgemaskinen. På verdensplan bruger 65% Googles søgemaskine, mens kun knap 5% bruger Edge, når de skal søge på nettet.
Det bliver særdeles interessant at følge udviklingen af chatrobotter og søgemaskiner i de kommende måneder.
> Læs også: Edge-browseren stiger i popularitet