Sådan undgår du farlige apps på telefonen

Det er ikke kun computeren, der kan blive inficeret med virus, ransomware og andet utøj. Det er derfor vigtigt, at du kigger dig godt for, når du installerer apps på din telefon.

Undgå at downloade farlige apps

Hvis ikke du ser dig for, kan du få installeret virus og malware, når du henter apps til telefonen.

© Shutterstock

Du skal se dig godt for, når du henter apps til din telefon.

Blandt de mange nyttige og praktiske apps i Google Play Butik og Apples App Store findes der nemlig og malware og virus, som vil inficere din telefon – præcis som du kender det fra din computer.

Henter du en af de farlige apps, kan konsekvenserne være mange; typisk vil vil din telefon begynde at opføre sig mærkeligt, og du vil fx ofte se mange reklamer og annoncer, du ikke har bedt om.

LÆS OGSÅ: Det ligner en sikkerhedsapp - men den kan lænse din konto

Din telefon kan også begynde at sende reklamer til andre, ligesom it-kriminelle kan bruge dens processorkraft til at sprede malware, sende phishingmails og lignende.

Endelig kan du blive udsat for ransomware, hvor dine telefon og din data bliver låst, og du bliver opkrævet løsepenge.

Findes der farlige apps til iPhone?

Der er findes både farlige apps til iPhone og Android, men der er dog en klar overvægt af de farlige apps til Android.

LÆS OGSÅ: Google opretter alliance imod usikre apps

Det skyldes grundlæggende, at Apples iOS er et mere lukket system, og så det faktum, at der findes markant flere Android-enheder på verdensplan.

De it-kriminelle kan altså ramme bredere og mere effektivt på Android-platformen i forhold til en iPhone.

Hvor mange apps er ondsindede?

Det er svært at sige, hvor stor en andel af app, der er ondsindede.

Google opdager og fjerner dagligt apps, hvis de overskrider Googles retningslinjer, indeholder for mange uønskede reklamer eller har adgang til unødvendigt mange dele af din telefon, som ikke er nødvendige for, at app’en kan virke.

I første halvår af 2021 anslås det, at Google fjernede 115.000 apps.

> LÆS OGSÅ: Hvad er Android? Alt om styresystemet til mobil og tablet

Hvor kan jeg sikkert hente apps?

Du bør aldrig hente apps fra din browser og installere dem på din telefon, da hvem som helst kan stå bag, og der dermed ikke føres den fjerneste sikkerhedskontrol med den pågældende app.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du din Android-telefon sikker

Hent derfor kun apps i Google Play Butik og Apples App Store.

Selvom der også kan være falske og ondsindede apps der, så er risikoen for det langt mindre, da Google og Apple løbende kontrollerer og undersøger de apps, der ligger der.

I det nye nummer af Komputer for alle nummer 11/2022 viser vi dig desuden alt det, du skal kigge efter, når du skal vurdere, om en app har rent mel i posen eller ej.

På den måde undgår du, at din telefon og dermed dine data bliver inficeret.

Du kan læse historien'Sådan spotter du de farlige apps' i bladet, eller du kan læse den i Fordelszonen her allerede nu.