Har du været på sociale medier som Facebook eller X (tidligere Twitter), har du helt sikkert set reklamer for det ene eller andet.
De fleste af reklamerne er helt oprigtige og reklamerer for reelle produkter eller tjenester, men der findes også mange falske reklamer på nettet.
Det har de seneste måneder taget fuldstændig overhånd på de sociale medier, hvor især reklamer for kryptovaluta dukker op. Reklamerne står svindlere typisk bag, og de har kun til formål at stjæle dine penge.
Men hvordan ved du, at en reklame er falsk og potentielt leder dig ind på en svindelside?
Det hjælper vi dig med at opklare i denne artikel, hvor du får 7 tegn, du skal være særligt opmærksom på, når du ser en reklame på nettet.
LÆS OGSÅ: Sådan afslører du en svindelmail
1. Reklamen er for god til at være sand
De falske reklamer har stort set altid et afsindigt godt tilbud.
Det kunne fx være absurd lave priser på ellers dyre produkter som fx Ray-Ban-solbriller eller iPhones. Andre gange kan det være et tilbud på værdifuld kryptovaluta.
Svindlerne kan også udgive sig for at være legitime forretninger og reklamere for gratis produkter.
Man plejer at sige, at hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, så er det nok netop det. Og det gælder i høj grad også de falske reklamer.
Læs også: Sådan handler du sikkert på nettet
2. Handler om investeringstips
På redaktionen ser vi ofte, at de falske reklamer og nyheder på sociale medier tager udgangspunkt i investeringstips fra forskellige mennesker.
Det kan fx være en ung person, som angiveligt har udtalt i et tv-program, at vedkommende har tjent styrtende på kort tid.
Tit er svindlernes case-personer også kendte mennesker. Her vil svindlerne bruge en kendt og succesfuld person som lokkemiddel til at få dig til at klikke på linket. Fx er skuespilleren Mads Mikkelsen ofte blevet misbrugt af svindlerne i falske annoncer på Facebook, hvor skuespilleren gavmildt deler ud af sine gode råd til at investere.
Det er svindel.
> Læs også: Her er de vigtigste tips til Instagrams mange funktioner
Hvis du ser et opslag som dette, hvor skuespilleren Mads Mikkelsen angiveligt kan hjælpe dig til hurtige penge, er der tale om svindel. I dette tilfælde bør url'en i opslaget også få advarselslamperne til at lyse.
3. Undersøg afsenderen
Tjek altid afsenderen på reklamerne. Ser det tilhørende link mærkeligt ud, og starter det fx ikke med “https://”, bør alarmklokkerne ringe.
Tager reklamen udgangspunkt i en nyhedsartikel, bør du undersøge mediet, som angiveligt har bragt nyheden om reklamens produkt. Lyder mediets navn som noget opdigtet, fx Danish Super News, er det formentlig svindel.
Hvis troværdige medier som DR eller TV2 er afsender, bør du lave en Google-søgning med mediet og nøgleord fra reklamen. Dukker der intet resultat op, er det svindel.
I det hele taget er det en god idé at tjekke afsenderen på reklamen på Google. Hvis der er tale om en svindelvirksomhed, der står bag reklamen, har andre typisk advaret om virksomheden før.
LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du, om en hjemmeside er sikker
4. Tjek sproget
Sproget i reklamerne kan også afsløre, om de er falske. Stavefejl og forkert grammatik kan indikere, at udenlandske svindlere står bag den falske reklame eller nyhed, og at de har brugt oversættelsesværktøjer til at lave reklamen.
Det er de færreste virksomheder, som har stavefejl eller mystisk ordstilling i deres reklamer. Husk på, at det er en reklame for virksomheden, og så skal det jo være korrekt.
I de falske reklamer vil svindlerne desuden ofte presse dig til at købe produktet. Hvis udtryk som “få tilbage” eller “tidsbegrænset tilbud” og lignende optræder i reklamen, der i forvejen virker tvivlsom, er det et tegn på svindel.
LÆS OGSÅ: Kærlighedssvindel: Sådan bliver du narret på nettet
5. Tjek flueben og anmeldelser
På Facebook, Instagram og X kan profiler blive verificeret med et flueben ved siden af profilnavnet. Selv om det ikke er en garanti for, at personerne bag profilen ikke vil dig ondt, er det en god indikation på, at de har rent mel i posen.
Har profilen intet flueben, er der større sandsynlighed for, at svindlere står bag. Har virksomheden tilmed mange dårlige anmeldelser, bør du holde dig fra den.
Det samme gælder, hvis afsenderen på reklamen har uforholdsmæssigt mange gode anmeldelser med samme ordlyd. Så er det muligvis robotter eller virksomheden selv, der står bag de “rosende” ord.
6. Undersøg billederne
Billeder kan som bekendt sige mere end tusind ord, og reklamer på sociale medier er 9 ud af 10 gange udstyret med et billede, logo eller en video.
Svindlerne bliver dygtigere og dygtigere til at efterligne troværdige virksomheders visuelle udtryk, men der kan stadig være småting ved de et logo eller et foto, som ikke ser rigtige ud.
Fx kan skrifttypen se en anelse anderledes ud, end den som virksomheden normalt bruger. Billedet kan også se overdrevet redigeret ud eller virke malplaceret i forhold til reklamens indhold.
7. Læs kommentarer
På sociale medier kan du som udgangspunkt altid læse kommentarer til et opslag, medmindre afsenderen har valgt at lukke for det.
Hvis du undrer dig over indholdet i en reklame eller artikel, er det en god idé at læse kommentarerne til opslaget. Her vil andre brugere typisk advare, hvis de kender nogen eller selv er faldet i svindlernes fælde.
Hvis du slet ikke kan se kommentarer, kan det også være et tegn på, at svindlerne ikke ønsker den negative omtale.
LÆS OGSÅ: Ny svindel: Vær på vagt, når du sælger ting på nettet