Kærlighedssvindel: Sådan bliver du narret på nettet

De virker måske interesserede i dit bekendtskab, men i virkeligheden er de falske bejlere kun ude efter to ting: Dine penge og dine personlige oplysninger.

Det er nærliggende at finde ind på en dating-side, hvis du er blevet alene efter mange år i tosomhed. Men vær på vagt overfor ulvene.

Det er nærliggende at finde ind på en dating-side, hvis du er blevet alene efter mange år i tosomhed. Men du skal være på vagt overfor ulvene.

Hvis du har mistet din livsledsager efter et helt liv i tosomhed, er det nærliggende at besøge en af nettets mange dating-tjenester til at møde nye mennesker.

Desværre er netop datingtjenesterne også et yndet mål for svindlere, som misbruger folks sorg eller ensomhed til at franarre dem store beløb - eller oplysninger, der kan misbruges til identitetstyveri.

Det kaldes kærlighedsvindel, og den slags sker også her i Danmark, hvor der har været utallige eksempler på ofre i medierne i de senere år.

IfølgeFinans Danmark lokkede kriminelle i 2022 21,6 millioner kroner ud af danskere, der troede, at de havde fundet kærligheden på internettet. Derudover bremsede bankerne yderligere 26,5 millioner kroner, som ellers var på vej i hænderne på de forkerte.

> Læs også: Derfor falder du for svindlernes nye tricks

Flere nuancer af kærlighedssvindel

Det kan virke ualmindeligt skruppelløst at misbruge folks følelser og kærlighed til økonomisk vinding, men det er ikke desto mindre risikoen, når man besøger en af nettets mange dating-tjenester.

Nogle dating-hjemmesider er designet til svindel og er således fup fra ende til anden.

Her møder du ikke ligesindede, men ansatte eller robotter, der giver sig ud for at være på jagt efter kærligheden, som du selv. Formålet er at få dig til at betale for at kommunikere med personen.

Andre tjenester er legitime nok i deres forretningsplan, men misbruges af kriminelle til at få ensomme mennesker til at overføre penge eller købe produkter til dem.

> Læs også:Vær på vagt, når du sølger ting på nettet

Sådan undgår du at blive narret

Du kan altid gå ud fra, at der er tale om svindel, hvis personen, du skriver med, vil have dig til at købe varer til ham eller overføre penge.

Hvis dating-tjenesten kræver betaling for beskeder, vil du også hurtigt opleve at svindleren har travlt med at flytte kommunikationen over på en gratis platform - fx Messenger.

Ønsket om tjenester fra dig sker altid først, når personen har opbygget din tillid, og derfor kan det være så svært at sige nej, når man føler, at man kender personen og allerede har investeret ofte flere uger på at fortælle om sit liv og følelser.

Men hellere bryde kontakten straks – overfører du først én gang, kommer der hurtigt endnu flere ønsker om penge fra dig.

Her er tre eksempeler på, hvordan svindleren opererer:

Når du har oprettet en profil på en dating-tjeneste, går der ofte ikke lang tid, før de første beskeder begynder at dukke op i indbakken – ofte på engelsk eller mangelfuldt dansk. Man kan ofte genkende et svindelforsøg på, at de kriminelle er meget gode til at lytte og afkode dine behov. Samtidig vil de også hurtigt begynde at erklære deres kærlighed til dig.

Når du har oprettet en profil på en dating-tjeneste, går der sjældent ret lang tid, før de første beskeder begynder at dukke op i indbakken - ofte på engelsk eller mangelfuldt dansk. Man kan som regel genkende et svindelforsøg på, at de kriminelle er meget gode til at lytte og afkode dine behov. Samtidig vil de også hurtigt begynde at erklære deres kærlighed til dig.

Hvis det koster penge at skrive på dating-tjenesten, vil svindlerne hurtigt forsøge at få dialogen over på den gratis Messenger eller lignende. Når din tillid er vundet – ofte efter en uges tid med smigrer – begynder du at modtage klagesange om, at svindleren mangler en ny telefon til at fortsætte dialogen.

Hvis det koster penge at skrive på dating-tjenesten, vil svindlerne hurtigt forsøge at få dialogen over på den gratis Messenger eller lignende. Når din tillid er vundet – ofte efter en uges tid med smigrer – begynder du at modtage klagesange om, at svindleren mangler en ny telefon til at fortsætte dialogen.

Hvis du ikke accepterer at købe en telefon til kærlighedssvindleren, vil han ofte forsøge sig med et mindre ønske – fx et gavekort til at betale for vigtige fornødenheder. Det har samtidig den fordel for de kriminelle, at det ikke kan spores.

Hvis du ikke accepterer at købe en telefon til kærlighedssvindleren, vil han typisk forsøge sig med et mindre ønske – fx et gavekort til at betale for vigtige fornødenheder. Det har samtidig den fordel for de kriminelle, at det ikke kan spores.

Læs om fem andre udbredte typer svindel på nettet

I Komputer for alle 16/2023, som er på gaden nu, kan du læse om fem andre områder, der også er udbredte mål for svindel og bedrageri i dagens Danmark.

Vi gennemgår, hvordan svindlen tager sig ud i praksis, så du kan lære at identificere den på et tidligt stadie - og så du kan undgå selv at falde i fælden.

Du kan blandt andet læse om svindel med fragt og post, der er næsten uundgåeligt, hvis du prøver at sælge brugte varer på internettets salgssider.

> Læs artiklen med det samme i Fordelszonen her