Ransomware på spil
Ransomware på spil

Helt almindelige mennesker bliver i disse dage ramt af ransomware, hvor filerne bliver låst, indtil hackerne får et pengebeløb.

© Shutterstock

Ransomware gemmer sig i falske Windows 10-opdateringer

Falske opdateringer til Windows 10 inficerer computere med ransomware i en lind strøm. Ofrene er helt almindelige mennesker som dig og mig.

Ganske normale forbrugere og fattige studerende bliver i disse dage udsat for ransomware, hvor hackere låser ofrenes filer mod krav om betaling.

Ransomwaren bliver spredt via falske opdateringer til Windows 10, og løsesummen, som hackerne kræver, er helt oppe på 2500 dollar, hvilket svarer til godt og vel 17.600 kroner.

Det skriver mediet Bleeping Computer.

Det er nemlig blandt andet brugere i Bleeping Computers debatforum, som fortæller, at de er ramt af den udspekulerede ransomware.

LÆS OGSÅ: Hackerne retter fokus mod forbrugerne

Hackere kræver tusindvis af kroner

Hidtil har ransomware typisk været målrettet virksomheder, men det er slet ikke tilfældet disse dage. 

Det er helt almindelige mennesker som dig og mig, der netop nu er mål for ondsindede hackere.

Ransomwaren, som hackerne inficerer ofrenes computere med, kaldes for Magniber, og den har hærget siden 2013. Ofrene får låst deres filer, når de bliver angrebet med Magniber, og efterfølgende opkræver hackerne en løsesum på 2500 dollar, som cirka svarer til 17.600 kroner.

Det er mange penge for normale mennesker og især for studerende, og derfor har mange af ofrene svært ved at betale løsesummen. Betaler de ikke, får de aldrig deres filer at se igen.

LÆS OGSÅ: Ny farlig ransomware sletter alt på pc’en

Falske opdateringer indeholder ransomware

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan Magniber-ransomwaren bliver promoveret af hackerne, men typisk er den skadelige software kamufleret som falske opdateringer til Windows 10.

Ifølge Bleeping Computer er det hovedsageligt fra hjemmesider, der udgiver sig for at være downloadsider som fx The Pirate Bay, at ofrene har hentet ransomwaren.

Når ransomwaren er blevet installeret på computeren, bliver harddiskens filer krypteret.

En README-fil bliver derefter oprettet, hvor hackerne har skrevet instrukser til, hvordan man betaler dem. Og her fremgår det altså, at ofrene, som er helt almindelige mennesker, skal betale 2500 dollar for at få filerne tilbage.

LÆS OGSÅ: Her den bedste pc-sikkerhed lige nu

Sådan undgår du at blive ramt

Det er svært at sikre computeren 100% mod et ransomwareangreb, men du kan tage nogle vigtige forholdsregler, som reducerer risikoen for angreb og som minimerer skaderne, hvis uheldet skulle være ude. 

Du bør fx altid sørge for, at du har en opdateret sikkerhedskopi af dine filer, så du kan gendanne din computer, hvis filerne bliver låst. 

Til det kan fx bruge backup-programmet Exiland Backup Standard, som du som abonnent på Komputer for alle kan hente gratis i Fordelszonen her. Programmet koster normalt 250 kroner.

Herudover skal du som altid være opmærksom, når du downloader ting fra nettet. Med den aktuelle Magniber-ransomware bliver brugerne typisk ramt, når de har hentet Windows 10-opdateringer på downloadsider. 

Vi kan kun anbefale dig, at du altid opdaterer Windows gennem Windows Update på din computer. 

> Læs også: Så længe skal din computer være tændt for at få opdateringer

Måske er du interesseret i ...