Microsoft Edge

Måske skal du til at klikke på Edge-ikonet, når du vil åbne din foretrukne browser, for snart kommer den i en ny og forbedret udgave. 

© Shutterstock

Sådan bliver den nye Microsoft Edge-browser

Allerede i år kommer der en spritny udgave af Microsofts browser Edge, og nu er de første detaljer om afløseren blevet lækket.

28. marts 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Microsoft Edge-browseren har aldrig fået den folkelige opbakning, som Microsoft havde ønsket, da de lancerede Windows 10. 

Browseren er eksempelvis Google Chrome underlegen, når det kommer til antallet af de små tilføjelsesprogrammer, der giver browseren smarte værktøjer og funktioner.

Derfor sadler Microsoft om og kommer i år med en ny udgave af Microsoft Edge, der er baseret på Chromium-motoren - præcis som verdens mest populære browser, Google Chrome, er. 

> Læs også: Hvad er Chromium?

Sådan er den nye udgave af Microsoft Edge

Nu kommer de første meldinger om, hvad den nye udgave af Edge byder på. Først blev der lækket billeder af browseren, og nu har internetmediet The Verge så fået adgang til den nye udgave af Edge af anonyme kilder fra Microsoft.

Edge kommer ifølge The Verge til at ligne en blanding mellem Google Chrome og den gamle Microsoft Edge. 

På overfladen kan du ikke se den store forskel mellem den gamle og nye udgave af Edge: Fanebladene har samme form, skrifttyperne ligner sig selv, og indstillingsmenuen har langt hen ad vejen de samme menupunkter som i dag.

> Læs meget mere om browsere her - tjek bla. den ultrasikre DuckDuckGo-browser, som lader dig surfe på nettet helt anonymt.

Nye Edge-indstillinger ligner Chrome

Anderledes ser det dog ud, når du dykker ned i browserens indstillinger. 

Her ligner den i højere grad Google Chrome, og du får da også adgang til Chromes webbutik, hvor du kan hente utallige gratis browser-tilføjelser som en kodeordshusker eller ad-blocker.

Tjek fx denne browser-tilføjelse, som automatisk accepterer cookies, når du bevæger dig rundt på nettet.

Microsoft har ikke løftet sløret for, hvornår du præcis kan forvente at hente den nye udgave af Edge. 

Der har dog tidligere været meldinger om, at browseren ville komme inden årets udgang - og sandsynligvis i forbindelse med en af de to store halvårlige opdateringer af Windows 10 i foråret og efteråret. 

> Du kan se billeder af den nye version af browseren her.

Måske er du interesseret i ...