Stavekontrol
Stavekontrol

Slip for stavefejl, når du skriver på tastaturet med i Microsoft Edge og Google Chrome.

© Shutterstock

Ny og forbedret stavekontrol til Edge og Chrome

Nu kan du få en ny og forbedret stavekontrol til Edge og Chrome. Så slipper du for eksempel for pinlige mails. Her kan du se, hvordan du får hjælp til grammatikken i de to browsere.

2. juni 2020 af Martin Lorentsen

Stavefejl i vigtige e-mails kan give dig røde ører, og få ting er ligeså irriterende, som at opdage en grammatisk fejl i en e-mail, du lige har sendt eller et opslag, du lige har lavet på Facebook.

Stavekontrol findes heldigvis i de fleste tekstbehandlingsprogrammer, og den herlige funktion kan du faktisk også bruge, når du navigerer rundt på internettet.

Der er nemlig kommet en ny og forbedret stavekontrol til Microsoft Edge-browseren og til Google Chrome, skriver Microsoft i et blogopslag

Stavekontrollen kan nu være med til at sikre dig, at dine e-mails til chefen eller banken ikke har stavefejl, og den er nem at aktivere i både Edge og Chrome.

LÆS OGSÅ: Pas på med at tillade notifikationer i browseren

Sådan fungerer stavekontrol i browseren

Stavekontrollen i Microsoft Edge og Google Chrome er blandt andet nyttig, da funktionen er med til at sikre, at du ikke dummer dig grammatisk, når du sender en vigtig e-mail. 

Den fanger altså både grammatiske fejl samt stave- og slåfejl.

Når du ikke har aktiveret stavekontrollen, vil en mail med fejl se ud som vist her:

Stavefejl i e-mail
Uden stavekontrol

Når stavekontrollen ikke er slået til, risikerer du at sende en mail som denne fyldt med fejl. 

© Komputer for alle


Men når du har aktiveret stavekontrolsfunktionen, vil du nu kunne se, at der er sket nogle fejl. Din mail vil nu se ud som vist her:

LÆS OGSÅ: Nu bliver Edge-browseren endnu bedre

Stavefejl i e-mail
Med stavekontrol

Med den nye, udvidede stavekontrol aktiveret, bliver du mindet om de uheldige taste- og stavefejl samt grammatiske fejl. 

© Komputer for alle

Sådan får du stavekontrol i Edge-browseren

Stavekontrol i Microsoft Edge-browseren er ikke slået til automatisk. Du skal derfor selv gå ind i browserens indstillinger og sætte funktionen til. 

Det er dog nemt, og vi viser her, hvordan du gør:

  1. Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af browseren.
  2. Klik på Indstillinger.
  3. Klik på Sprog.
  4. Gå ned til Kontrollér stavning og klik på knappen til højre ud fra dansk

LÆS OGSÅ: Bliv mere produktiv med Edge

Stavekontrol i Edge
Stavekontrol i Edge

Sådan får du stavekontrol i Microsoft Edge-browseren.

© Komputer for alle

Sådan får du forbedret stavekontrol i Chrome

Stavekontrol i Google Chrome er automatisk slået til. 

Den nye og forbedrede udgave af stavekontrolfunktionen skal du dog selv aktivere, men det er heldigvis nemt at gøre:

  1. Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af browseren.
  2. Klik på Indstillinger.
  3. Klik på Avanceret i venstre side af indstillingerne.
  4. Klik på Sprog.
  5. Under Stavekontrol skal du klikke på Forbedret stavekontrol.

LÆS OGSÅ: Masser af spændende nyheder i Google Chrome

Vil du lære at være hurtigere på tasterne?

Hvis du endnu ikke behersker ti-fingersystemet, når du skriver på tastaturet, er der håb endnu. 

Med programmet Klavaro kan du nemlig let lære at skrive lynhurtigt og præcist.

Undervisningen foregår i dit eget tempo, og programmet registrerer løbende, hvordan du klarer dig. Så kan du følge din udvikling og se, hvordan det går.

> Vi har skrevet en grundig guide til Klavaro, som du finder sammen med programmet, til sikker download i Fordelszonen her. 

Måske er du interesseret i ...